Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
kamp med Gud ved Pniel. Dét var ogsåla en bønnekamp,
og Jakob seiret først, då hans hofteskaal gik av led, d. v. s.
da hans naturlige kraft var brutt. Da var natten forbi,
solen gik: op, og Herren velsignet ham (1 Mos 32, 24—31;
kir. Hos. 12, 4—35). 3
Det var saadanné tanker som 1: gjennemkrydset min sjæl
i denne tunge bønnekampens og avmagtens tid. Stillingen
var en tid saadan at jeg maatte gjøre mig fortrolig med
den mulighet at maatte forlate missionsmarken for godt,
fordi jeg ikke taålte klimatet. Hvor skulde jeg saa hen?
Jeg tænkte en tid paa muligens at søke mig en virkeplads
blandt vore norske brødre i Amerikia, og jeg korrespon-
derte privat med enkelte venner derborte. Men saa blev
da, Gud ske lov, min helbred efterhaanden saa meget bedre
at jeg kunde la denne tanke fare. At maatte forlate mis-
sionsmarken for godt, stod da ogsaa for mig som noget
hvortil kun den absolute nød kunde tvinge mig.
At mit arbeide ved skolen led betydelig ved min svig-
tende helbred er en selvfølge. Dels maatte jeg jo sløife
timer, og dels kunde jeg naturligvis ikke undervise med
den sedvanlige ’ krait.
Da regntiden var over, og jeg fremdeles var en OE
svak, raadet Borchgrevink mig til at forsøke at bade i den
varme kilde som vælder frem av en stenet bakke omtrent
en times vei i vest for Betafo. Det raad bestemie jeg mig til
at følge. Men ogsaa paa nedreisen fik jeg et heftig
anfald ved Ambatolampy, omtrent halvveis, saa jeg maatte
stanse over der til næste dag. Min hustru var ogsaa med.
Vi kom dog vel frem til Betafo og blev mottat paa det
bedste av Enghs. Jeg søkte da hen til nævnte kilde om-
trent hver dag. Her vældet det varme vand frem under
en sten i en ur, og det saa rikelig at det dannet en hel
liten bæk, og det var næsten koghett. Det medbragte
badekar av jernblik maatte jeg stille langt nede ved bæk-
ken, og naar jeg gjennem en rende hadde latt det løpe
fuldt, var vandet endnu saa heit at jeg maatte vente en
god stund, før jeg kunde stige ned i det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
