Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
Ja, i gamle dage stillet mange ret forstandige mænd
dette spørsmaal. Da den første dansk-tyske missionær
Ziegenbalg hadde virket nogen aar i Trankebar (Indien),
sendte han hjem til den bekjendte Francke i Halle nogen
prøver paa hvad han hadde samlet av indisk folkedigtning,
især av mythologisk indhold (deres hedenske tanker
vedkommende gudene og gudsdyrkelsen), viste det sig
at Francke ikke hadde noget syn for hvad det skulde
tjene til at samle paa saadant. Han skrev tilbake til
Ziegenbalg at missionæren maatte huske at han var kom-
met ut til hedningene for at lære dem kristendom og ikke
for at lære deres hedenske tanker at kjende.
Nu har man dog faat et andet syn paa dette. Det hadde
ogsaa apostelen Paulus, som vi blandt andet kan se av
hans berømte tale til hedningene i Athen i Ap. gj. 17,
22—31, hvor han netop søkte en tilknytning til sin for-
kyndelse av kristendommen i hvad han hadde iagttat av
hedenskapet.
En missionærs nytte av at studere den hedenske nations
folkedigtning kan samles under følgende punkter:
1. Man lærer av et saadant studium bedst at kjende
folkeaanden, og dette kjendskap har jo selvfølgelig
sin store betydning for den som skal tale og skrive, saa
det blir forstaat av folket, og det er jo maalet.
2. Dette studium er av den aller største betydning
for kjendskabet til en nations sprog i dets bedste skikkelse.
Det gjælder da især naar talen er om en nation, i hvis
sprog al anden litteratur som eksisterer er skrevet av
fremmede, som tilfældet var paa Madagaskar, da jeg
begyndte at samle paa denne folkedigtning. Men folkedigt-
ningens betydning for sproget gaar dog langt videre. Jeg
vil blot minde om at de to mænd, som hos os først begyndte
at samle paa folkedigtningen (Moe og Asbjørnsen)
ogsaa var dem som skrev samtidens bedste og mest folke-
lige norsk.
3. Det maa heller ikke oversees at man ret ofte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
