Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
kulturfolk overfor et ukultivert og som kristne over-
for hedninger. Hertil svarte de at det første indrømmet
de rigtigheten av, men de kunde ikke gaa med paa det
sidste; ti de kunde ikke anerkjende nogen for kristen som
ikke hørte til kirken, d. v. s. den romersk-katolske; ti det
var den eneste saliggjørende. Utenfor den var
der ingen frelse.
Her kom vi ind paa salighetsvilkaarene. De holdt paa
at det hørte til disse at man var helt rettroende i alle styk-
ker. Jeg gjorde i motsætning hertil gjældende at det
ikke stod nogetsteds i Bibelen at enhver feiltagelse i læren
var fordømmelig. Men de holdt paa sit. <Imellem to
punkter,> sa de, «kan der kun være en ret linje.» Rigtig-
heten av dette sidste indrømmet jeg selvfølgelig. Men
derav fulgte ikke at der ikke kunde anlægges en farbar
vei, om den ikke paa alle punkter fulgte den snorrette
linje. Saaledes ogsaa med den kristelige læres frelsesvei.
Den paa alle punkter rette linje er vel endnu ikke funden
av stakkels skrøpelige mennesker. Men naar de paastod
at selv den mindste feil i læren førte til fortapelse, saa
ønsket jeg at prøve deres mening paa et bestemt tilfælde.
Som bekjendt regnet vi ikke de apokryfiske bøker i Det
gamle testamente til den hellige skrift. Dette anser jo
de for et avskyelig kjætteri. Tror De da virkelig at vi for
dette ene kjætteris skyld — selv om vi ikke hadde noget
andet — maatte gaa evig fortapt? Ja, derom var der
ingen tvil. Men hvad sier De saa om den berømte kirkefar,
den hellige Hieronymus, som jo bevislig var ganske enig
med os i denne «vildfarelse» som De kalder det? Saa
tok jeg frem hans bekjendte latinske fortale (hans berømte
«prologus galeatus») til hans bibeloversættelse (Vulgata),
hvor han først opregner de bøker av Det gamle testamente
som han ansaa for at høre til de hellige skrifter (hvilket
er aldeles de samme som nu findes i vor Bibel), og saa
tilføier han at hvad der er utenfor dette maa regnes til
apokryfene, og saa opregner han disse apokryifer, hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
