Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
overta styret (før hadde der været ansat en civil-guvernør
som var protestant, mens denne nye var katolik). Han
overtok styret fra sidste halvdel av nævnte aar, efter at
hans forgjænger den sidste dag han sat inde med magten
hadde frigit alle slaver i landet (27de september 1896).
Det lykkedes Jesuiterne til en begyndelse at indbilde
den nye guvernør (Gallieni) at motstanden mot Frankrike
og dermed ogsaa det opstaaede oprør mot dets styre væsent-
lig skyldtes engelsk indflydelse, og at alle protestan-
tiske missionærer og indfødte var i pakt med den og virket
i dens tjeneste og maatte derfor motarbeides. Man for-
talte at det var den katolske biskop Cazet som hadde git
parolen, der lød saa: Den, der kalder sig protestant, har
dermed erklært at han hører til det engelske parti; men
den, som kalder sig katolik, har dermed ogsaa uttalt at
han er fransksindet.
Herved blev alle protestanter gjort politisk mis-
tænkelige.
Dette øvet naturligvis sin indflydelse paa deres hele
stilling overfor det franske styre. Og Jesuiterne har ikke
været sene med at føre sig denne situation til nytte i sin
kamp mot protestantene. Disse fik føle at de var de
politisk mistænkte, mot hvem man kunde tillate sig næsten
hvadsombhelst. Der utspredtes det rygte, at den som vilde
være tilvens med regjeringen, maatte bli katolik, — ja,
det het endog at det ikke skulde vare længe før alle ikke-
katolikker skulde landsforvises! Derved lot nok adskil-
lige sig skræmme. Og hvad opfanatiserte indfødte kato-
likker kunde tillate sig overfor protestantiske indfødte!
Mange av vore indfødte kristne blev anklaget for øvrig-
heten uten anden skyld i virkeligheten end at de ikke var
katolikker, ’og de blev ofte i maanedvis indesperret i
fængsler, indtil saken blev opklart, og det viste sig at de
var uten skyld. Flere av vore kirker satte de sig med
magt i besiddelse av; men de maatte dog gi dem tilbake
efter ordre fra regjeringen i Paris, der bestemte at kirkene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
