- Project Runeberg -  Tilbakeblik paa mit liv- og særlig paa mit missionsliv / 2.: Fra min ankomst til Madagaskar til min hjemreise derfra (1870-87) /
291

[MARC] Author: Lars Dahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

291

Meget av min tid i disse maaneder blev beslaglagt der-
ved at jeg hadde to større madagassiske bøker
under trykning, nemlig min dogmatik (troeslære), nær-
mest bestemt for vor presteskole, og en gjennemgaaelse
av vore evangelie-tekster (gamle række), med indledning
og en del præken-utkast til hver tekst.

Saa gik jo adskillig tid med til at ruste os til reisen,
sælge ut vore møbler osv. Tilslut kom da tiden til at
avlægge avskedsbesøk hos vore norske og engelske venner
eller motta deres besøk. Det var jo en kjær, men vemodig
forretning. OQgsaa madagassiske venner var flittige til at
avlægge avskedsbesøk og til at bringe eller sende for-
æringer til avsked. Som oftest var jo dette ubetydelig-
heter, men undertiden ogsaa værdifuldere ting. Saaledes
sendte premierministeren et meget smukt og kostbart
silkelamba av indenlandsk vævning, med tak for mit ar-
beide blandt det madagassiske folk, og fra dronningen fik
min hustru et noget mindre, men endda smukkere. Det
var ganske rørende at motta saadanne minder fra det folk
man hadde levet og virket saa længe iblandt, elsket og
bedt for, og som man nu stod i begrep med at forlate for
stedse. |

Sidste søndag før avreisen var jeg i vor hovedstads-
kirke og tok farvel med vor menighet og mottok dens
avskedshilsen og gode ønsker. Jeg var for bevæget til at
kunne tale synderlig til den.

Ikke mindre bevæget var baade jeg og min hustru,
da vi avla vort sidste besøk paa Antsahamanitra (pike-
asylets sted) for at si farvel til de kjære Borchgrevink’s
og de to elskværdige lærerinder hos dem: frøknene Marie
Foss og Valborg Andersen. Her hadde vi vanket saa ofte
og hat som vort andet hjem, tilbragt tiden i fortrolig sam-
tale med dem alle og holdt andagt sammen samt frydet os
ved synet av den store barneflok de hadde under sin op-
dragelse og varetægt. Vi skiltes fra dem med den inder-
lige bøn til Gud at han vilde bevare og rikelig velsigne
dem alle.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:55:48 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilbakblik/2/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free