Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
til nød kunde undgaa saadan avbrytelse. Den ene var at
man gjemte tilslut noget som man skjønte forsamlingen
absolut vilde høre til ende. Naar saa klokken ringte fordi
tiden var omme og jeg derfor gjorde mine til at slutte,
saa ropte hele forsamlingen: Fortsæt! Og saa maatte
ordstyreren indrømme et par minutter til. Det andet
knep var beslegtet med dette, og det benyttet jeg ogsaa
en gang. Tiden var omme og klokken ringte. Jeg sa da:
«Min tid er omme; jeg maa gaa. Nu gaar jeg.» Dermed
begyndte jeg at trække mig tilbake baklængs over den
store platform — men saa langsomt at jeg fik tid til at
utslynge de sidste sætninger mens jeg gik baklængs. Dette
knep skjønte forsamlingen og hilste det med stormende
applaus.
Jeg kom engang i en disput med en engelsk mis-
sionslæge fra Beirut, der uttalte sig saa bestemt imot at
man skulde la utdragende missionsprester faa nogen kund-
skap i medicin for i nødsfald at kunne yde nogen hjælp.
Nei, det skulde man ikke. Det blev bare kvaksalveri, og
det hadet han grundig. Nei, det rette vilde være at sætte
en fuldt utdannet læge og en fuldt utdannet missions-
prest ved siden av hinanden paa enhver station.
Hertil kunde jeg ikke tie, da jeg godt nok visste hvor
megen hjælp vore missionærer hadde ydet syke uten at
være utdannet som læger. Hvad han foreslog var uten
tvil det bedste (en missionsprest og en læge paa hvert
sted); men det hadde vist sig at det ikke overalt lot sig
praktisere. Og hvor vi ikke hadde det bedste, fik vi nøie
os med det næstbedste og huske paa det gamle ord «det
bedste er undertiden det godes værste fiende.» «Bedre
en halv leiv end intet brød.» Jeg vilde ialfald, naar jeg
blev kaldt til en person med et brukket ben, heller forsøke
at forbinde ham saa godt jeg kunde, selvom det blev paa
kvaksalvermaner, end ørkeløst at se ham gaa tilgrunde,
fordi jeg ikke var læge og ikke vilde blande mig i en læges
forretninger — naar der ikke fandtes læge uten paa lang
avstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
