Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
at maatte avvise dem, naar de kom og bad om et adgangs-
kort! Og jeg tænkte i mit stille sind: Der maa dog kunne
findes en maate til at rette paa denne uretfærdighet at
vor missions flittigste «arbeidsbier» skal saaledes ute-
stænges fra slike forsamlinger. Ja, det maatte vel ske paa
den maate, at der gaves dem adgang til at bli virkelig depu-
terte til slike forsamlinger. Fra det øieblik av satte jeg
mig for at ville arbeide for en saadan ordning, og den
tanke la jeg aldrig ned, om der end gik aar hen før jeg
kunde foreta noget til at faa den virkeliggjort. Jeg turde
ikke engang nævne den som gjenstand for behandling
for det første; ti jeg hadde en sterk følelse av at den vilde
møte avgjort motstand hos de gamle og alvorligste mis-
sionsvenner inden vort selskap. Vi fik foreløbig vente
med den og se tiden an. Den var jo aabenbart i rask ut-
vikling i retning av at utvide kredsen av de gjøremaal
indenfor hvilke kvinderne kunde medvirke i en mere selv-
stændig stilling. Saaledes maatte tanken hvile i vel et
ti-aar. Først i 1903 vovet hovedstyret at fremsætte den til
forberedende behandling for kredsforsamlingene, for
hvilke man i et motivert forelæg foreslog at der skulde
indrømmes vore missionskvinder stemmeret og valgbar-
het med visse begrænsninger. Her møtte tanken adskil-
lig: motstand, men fandt dog paa den anden side saa megen
tilslutning, at hovedstyret kunde vove at gjenta forslaget
i sit forelæg for det følgende aars generalforsamling i
Bergen, hvor det efter en temmelig skarp debat blev ved-
tat. Men mere herom paa sit sted. Her vil jeg kun op-
lyse, at tanken hos mig fødtes under jubilæet.
Om kvelden den 13de avsluttedes festlighetene ved
en friluftsfest ute i byens park, «Bjergsted», som
av formandsskapet var os velvillig overlatt til dette bruk.
Og her var samlet ca. 3000 mennesker.
Her indtok man et tarvelig aftensmaaltid og tilbragte
forøvrig tiden med sang og musik (Stavanger Ynglingefor-
enings musikkorps spilte) avvekslende med samtaler og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
