Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
rola, med to av sine kammerater, blev brændt paa torvet
her i 1498.
Fra Florenz reiste vi til Rom den 9de februar.
Vi vilde ofre paa denne verdenshistoriske berømthet 10
a 12 dage, og de faa dage vi da hadde igjen paa Neapel
og Pompeji.
Da vi var kommet ind i Tiberflodens dalføre, fulgte
vi dette like til Rom. Floden var dog, da vi første gang
saa den, næsten bare som en stor bæk; men ved
efterhaanden tilkommende bifloder vokste den til en vir-
kelig elv, som til nød kunde befares med smaa dampere.
Det var med en underlig følelse vi saa denne strøm som
fløt gjennem Rom, og som hadde været vidne til det store
verdensrikes tilblivelse og gradvise vekst gjennem aar-
hundredene og til de mange kampe i forbindelse med dette.
Vi ankom til Rom litt over middag og begav os straks
paa jagt efter logi. Vi var saa heldig meget snart at
finde et litet tarvelig og billig tysk pensionat der laa
like ved hovedgaten Via Cavour, hvor trikken gik like
forbi, hvilket var meget heldig for os, som gjerne vilde
komme omkring i byen mest mulig. Her fik vi da værelse
samt frokost og aftens (smørrebrød med en kop melk til).
Og vor middag tok vi paa et av disse «trattorier»
(smaa gjestgiverier) som faldt i vor vei under vore van-
dringer. Disse vandringer og hvad vi paa dem fik se,
vil jeg slet ikke forsøke at beskrive nærmere. Vi var jo
ikke kommet her som kunstkjendere som her skulde drive
studier, men bare som tilfældig gjennemreisende. der
skulde stanse her nogen dage, og vi vilde da gjerne be-
nytte denne ventetid, der av sig selv var faldt i vor vei,
til at faa et litet glimt i fugleperspektiv av denne verdens-
berømte by med dens rike historiske minder og dens ufor-
lignelige rigdom paa kunstskatte, skjønt vor tid var for
kort til at det kunde bli noget videre av det. Man for-
tæller at da en berømt mand som man visste hadde opholdt
sig længe i Rom, blev spurt hvor længe man maatte være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
