Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
og vi blev enige om at han den hele tid skulde reise med
mig og være min tolk. Saa kunde han da tillike faa foreta
den visitas som han i dette aar skulde holde paa stationene
paa denne missionsmark. Det faldt jo særdeles bekvemt.
Hvad reisen angaar, saa fandt vi snart ut at det vilde
være det bekvemmeste først at besøke stationene i Natal
(Umpumulo, Eotimati og Esinjambuti); derpaa ta de 4
i den øvre del av det egentlige Zululand (Ekombe, Intla-
sakje, Ematlabatini og Imfule), og endelig de 4 nederste
(Eshowe, Empangeni, Umbonambi og Ungoye). Og denne
rute holdt vi os ogsaa til.
Den 4de april forlot vi Durban. Pastor Strømme var
da allerede avreist med pastor Rødseth til Eshowe, hvor
han for det første fik slaa sig ned.
Begyndelsen av vor reise var letvindt nok, da vi kunde
reise med jernbanen indtil den lille by Stanger, litt
søndenfor Utugelafloden. Her maatte vi forlate jern-
banen og søke os anden befordring opover til vore nævnte
3 stationer i Natal. Vi fik en times tid reise med en liten
privat bane, som var anlagt av plantageeiere op til Cust-
ney. Det var en eiendommelig bane! Den bestod bare
av en liten vogn (foruten av et slags litet lokomotiv).
Den hadde bare to bænker, hvor der var sitteplads for
4 personer paa hver. Den var ganske aapen paa siderne,
saa man fik selv passe paa at holde sig godt fast, om man
ikke skulde falde ut, hvad der var megen fare for, da
banelegemet var saa ujevnt at den lille vogn slingret og
kastet sig, saa det var en gru.
Men vi kom dog uskadt frem til Custney. Her var
Leisegangs oksevogn møtt frem for at befordre os videre.
Vi hadde haabet at naa frem til vor første station F.oti-
mati, før mørket faldt paa. Men det rak vi ikke. Vi
maatte overnatte hos en norsk kolonist, hvor vi blev me-
get venlig mottat. Først ut paa dagen den følgende dag
naadde vi frem til Eotimati, hvor vi blev over den dag
og mottokes paa det elskværdigste av pastor Bovim og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
