Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
paa et temmelig stort stykke land, som blev skjænket til
missionen av boerne dengang da dette strøk var under
dem (det saakaldte «Proviso B»), og da kunde vi ogsaa
faat skjøte paa det til fuld eiendom, samtidig som vi fik
det paa Intlasakje; men det blev dengang forsømt, saa
vort eiendomsforhold til det nu vel er noget ubestemt.
Imidlertid fik vi jo anlægge station paa det, og en hel
del indfødte fik efterhaanden lov til at bosætte sig paa
dette landomraade. Iblandt disse især vedblev da Sten-
berg i sine senere aar med stor trofasthet at virke, dels
ved skole og præken i forsamlingshuset paa stationen,
dels ved flittig besøk i hyttene omkring, ved samtaler og
vidnesbyrd overfor de enkelte. Han vandt visst i sjelden
grad de indfødtes fortrolighet. De hadde nemlig faat et
sterkt indtryk av at han stod i særlig fortrolig forhold
til Gud. Det skal derfor ha hændt to ganger, da landet
plagedes av svær tørke, at de indfødte — kristne og hed-
ninger — forsamledes hos ham paa stationen og bad
ham: «Nu faar du være med os til forsamlingshuset og
be Gud om regn!» Ja, dertil var han villig. Og da de
netop kom ut av forsamlingshuset, begyndte det at regne.
Det var som de indfødte mente at han stod i saa fortrolig
forhold til Gud, at han vilde nok faa hvad han bad om.
Han var ikke nogen taler, især ikke paa norsk. Han
trivdes daarlig, da han var hjemme i 1900—1902. Han
længtet ut igjen til sine zuluer. Han trivdes bedst med
at gaa og rusle blandt dem. Og blandt dem fik han ogsaa
hjemlov.
Og reisebudskapet kom pludselig — blot 3 aar efter
at vi hadde besøkt ham paa stationen. Det var søndag
den 2den september 1906. Han hadde talt i forsamlings-
huset for den lille menighet, særlig om døden og den rette
forberedelse til den. Saa gik han hjem, spiste middag
og satte sig derpaa til at skrive et brev. Det fik han netop
færdig; saa fik han pludselig slag og var død med det
samme, mens han sat bøiet over bordet. Han fik saa-
ledes ingen dødskamnp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
