- Project Runeberg -  Tilbakeblik paa mit liv- og særlig paa mit missionsliv / 3. Fra min avreise fra Madagaskar 1887 indtil min avsked, mars 1920 /
232

[MARC] Author: Lars Dahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

232

Og saa gildt som det var at se hvor velstelt alt var paa
denne station! Haven og træplantningene var nu rent
storartet.

Vi blev over her den følgende dag, som vi mestendels
tilbragte i kirken med menigheten og skolebarnene. Og
det blev rigtig en festdag for os.

Store skarer kom hvitklædte og syngende fra de for-
skjellige biforsamlinger til stationens hovedkirke, som de
ganske snart fyldte, ja, mange kunde ikke komme ind,
saa vi maatte ha en gudstjeneste nummer to for dem,
som kirken i første omgang ikke kunde rumme. Alle lyttet
med andagt til Guds ords forkyndelse, enten det skedde
ved os europæere eller ved de indfødte prædikanter. Og
at sangen gik med liv og lyst, behøves ikke sies, naar det
huskes at vi var paa sangerstedet Ambato.

Jeg fik da anledning til at frembære hilsenen fra den
norske missionsmenighet og fremhæve hvor meget denne
hadde glædet sig over at høre om kristendommens frem-
skridt her. Det gjaldt da at det som var saa godt begyndt,
kunde stadig ved Guds naade skride videre frem og naa
større fuldkommenhet, saa menigheten kunde naa til
«mands modenhet og aldersmaalet for Kristi fylde.» (Ef.
4, 13).

Og likesom denne hilsen mottokes med stor opmerk-
somhet og taknemmelighet, saa var dette visst endnu mere
tilfældet med min hilsen fra deres gamle missionær Nilsen-
Lund. Han tænkte bestandig paa dem og bar dem frem
i sine bønner. Han længtet inderlig efter dem og hadde
nok ikke endnu ganske opgit haabet om endnu engang
at faa besøke dem; men det var nok paa grund av hans
helbred desværre meget usikkert; men det fik vi da hen-
stille til Gud.

Efter det hyggelige møte i Guds hus, fik vi ogsaa an-
ledning til at hilse paa enkelte av de indfødte medarbei-
dere, hvorav her gis flere særlig fremragende, f. eks.
presten Randriampihantonå, hvem man for en tid hadde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:56:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilbakblik/3/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free