Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
disse konferenser som kunde betegnes som «verdenskonfe-
renser», da de fleste av dem hadde sat sig en snevrere
begrænsning. Jeg skal tilføie, at ogsaa møtene i de av
Edinburger-konferensen dannede «fortsættelseskomiteer»
forsaavidt maa betegnes som universelle, som de omfattet
repræsentanter for de forskjellige protestantiske lande i
hele verden, om end kun i et sterkt begrænset utvalg.
Det faldt i min lod at delta i dem alle, fra den i London
1888 til den i Holland 1913, undtagen den i New York i
1900. Ved den lot vort selskap sig repræsentere ved dr.
Borchgrevink, da jeg vanskelig kunde komme løs fra ar-
beidet i sekretariatet paa den tid.
Det var naturligvis herlig at faa være med i disse store
møter, og jeg tok med liv og lyst del i diskussionen, der i
Bremen førtes paa tysk, men ved de øvrige møter (i
England, i Skotland, i Hotel Lake Mohonk i Amerika og i
Holland) paa engelsk. Selvfølgelig var dog vi utlæn-
dinger for det meste tilhørere ved de andres indlæg. Men av
og til vovet vi os ogsaa frem. Saaledes lot jeg mig overtale
til i Bremen at indlede det emne: «Hvorledes skal
vor præken for hedningene være beskaf-
fen?» Det indlæg var visst ikke nogen betydelighet;
men det fandt dog saapas anklang hos den velvillige til-
hørerskare, at man straks besluttet at utgi det i særtryk.
En anden gang holdt jeg fra prækestolen i Bremens dom-
kirke en tale over emnet: «Missionensapologe-
tiske betydning», som syntes at slaa godt an. Kri-
stendommens motstandere taler ofte om,-at den nu lider
av alderdomssvakhet og er kraftesløs. Hvad skal vi svare
herpaa? Jeg mindet i den anledning om hvad der hændte
den berømteste av alle de store græske digtere, Sofokles.
Da han var opi otti-aarene, paastod en av hans sønner, at
han nu led saaledes av alderdomssvakhet, at han ikke
længer burde betroes at bestyre sin formue. Det var der-
for nu paatide at stille ham under formynderskap.
Saken kom for retten, og gamlingen møtte frem. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
