Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER : TIL EEN.
O
Saa at alle mine Qvad
Var som tænkte med din Tanke.
O, modtag da i din Favn
Vore Børn, jeg vil udsende ;
Skjøndt de bære ei dit Navn,
Vil du dem nok gjenkjende !
Men dit Navn jeg nævner ei,
Thi det er Helligdommen,
Hvori, dybt indviet, jeg
Til Livets Lys er kommen;
Og jeg svoer jo: hverken du
Eller Verden fik at vide,
Ved Hvem jeg før og nu
Har lidt og maa lide !
II.
Saa Havets Brusen, den vældige Vind
Og Braget af de stærke Strømme
Kan ene sende Ro i dit Sind ?
Og bortveire dine mørke Drømme ?
O, kunde jeg aande hver Taage bort
Og gjøre dig Dagene klare !
Men selv jeg skuer kun Graat og Sort —
Forlængst lod mig Glæden fare.
O, kunde jeg dog ved Strængens Guld
Faae din Sorg i Toner begravet!
Min Sang den er kun af Jammer fuld,
Ei vild og freidig som Havet.
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
