Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CIIR. WINTHER : TIL EEN.
O, tag min Sang til Eie frit!
O, siig, hvor kan du ængstlig dvæle
Ved Tanken her om »D i t« og »M i t« ;
Som Talen var om tvende Sjæle ?
Som tvende Draaber vorde e e n,
Naar de paa Liliens Blad nedtriller,
Mens i den hele, klar og reen,
Nu Morgenrødens Purpur spiller ;
Saa har min Sjæl sig heelt fortabt
I din, og hvad den nu udtaler
Om Alt, hvad Smukt og Stort er skabt,
Som Gjenskin kun af din sig maler.
O, Elskede ! din Kjærlighed
Fra Undergang mig har udrevet,
Og uden dig, forvist jeg veed,
Jeg hverken sang, ei heller leved.
XXXIX.
Tænker hun ei paa mig, vil jeg dog tænke
Paa hende, saalænge jeg end har Liv;
Min hele Sjæl vil jeg nedsænke
I Betragtning af den yndige Viv !
Vender hun sig bort, vil jeg dog stirre
Efter det søde, flygtende Lys,
Til mine Sandser sig forvirre
I Dødens klamme, dæmrende Gys.
Fik jeg engang den Skjebne fristet,
Svandt den elskede Leder, jeg har havt;
Da Liv og Verden for mig har mistet
Al sin liflig tiltrækkende Kraft!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
