Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Hun skulde sig forbarme
Og faae dig stærk og sund ;
Og lette al den Smerte,
Som vil tynge dig til Jord,
Og dysse huldt dit Hjerte
I Slummer ved sit Ord;
Og dine Roser pleie
Og dine Liliers Skjær,
At længe jeg maatte eie
Hende, som har mig kjær !
Og jeg loved, hvis hun vilde
Bønhøre denne Gang,
Hende og hendes Kilde
Min allerbedste Sang.
L.
Naar dybt i Nattens lune Skjød
Dit Hoved du til Hvile bringer,
Du siger, at det ofte lød
Som Flagren af useete Vinger;
De svæved om dit Leiested
Saa lette, susende og milde :
Men hvad det var, du ikke veed ?
Du veed det nok, ifald du vilde !
Det er to Sjæle, som sig frit
I Nattens stille Favn tør hæve;
Det er to Hjerter, der til dit —
Til deres Helligdom hensvæve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
