Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
CHR. WINTHER : TIL EEN.
I hellig Taushed Alle lytte ;
De veed, det er et Guddomsbud;
Og kjækt fra deres Sommerhytte
De svæve mod det Fjerne ud.
Hen over Havets sorte Bølge,
Høit under Himlens blaae Paulun
I store Sværme rask de følge
Hiint Varsel, som en Krigsbasun.
I Syd, hvor nys for Solens Lue
Granatens fyldte Boble sprang,
Der drikke de den stærke Drue
Og vaagne op til Liv og Sang !
En Enkelt dvæler her i Lunden,
Som i sit rette Fædreland;
Som ved en venlig Trolddom bunden,
Hensunken, stille, sidder han.
Men indad vendt er nu hans Blikke,
Thi d e r er livligt, mildt og klart;
Og hvad hans 0 i e skuer ikke,
Er just hans Hjerte aabenbart.
Som naar i Xattens Mulm det lyner
Og viser Egnen i dens Pragt,
Forglemte, fjerne, kjære Syner
Ham lokke med veemodig Magt.
Da drømmer han om bl nke Straaler,
Om lune Vinde, lysblaa Luft,
Om klare Kilder, Lilieskaaler,
Om GuldoranLrens stærke Duft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
