Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89 CHR. WINTHER : TIL EEN.
LXIV.
Sov sødeligt i Dødens Skriin,
Du Rose, spæd og faur og fiin!
Sov sødt, o Barn! dit Liv, din Død
Mig smelter i en Veemod sød.,
I Hendes stille Fredens Hjem
Du kom til Liv og spired frem.
Du voxed under hendes Haand,
Omsvæved huldt af hendes Aand.
Du lærte hendes klare Blik,
Og hendes Læbers Smiil du fik.
Hun redte dig din Vugge grøn —
Og hvad du var, blev hendes Løn.
Tidt tankefuld hun paa dig saae,
Mens end i Svøb og Baand du laae.
Og da din Puppes Ringe brast,
Fik hun det første Øiekast.
Hun saae dit Hjertes første Slag,
Hun drak dit første Aandedrag.
Du med det stille, fromme Sind
I hendes Liv dig leved ind.
Men ak ! den Fryd kun vared kort!
Til Een hun sendte dig jo bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
