Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Der er da en Veemod i dit Blik,
En Verden saa fuld af Kummer,
Der jager mig, som et Dolkestik,
I Hjertet og af min Slummer!
Jeg drømmer om dig i Nattens Stund,
Vi staae paa den grønne Banke,
Hvor Sundets Bølger ligge i Blund, —
Og hver har sin egen Tanke:
Fjernt over Havets violblaae Vand
D i n Længsels Duer er fløine;
Jeg drukner min Længsels stærke Brand
I dine velsignede Øine.
Jeg drømmer om dig i Nattens Stund;
Jeg synes, vi vandre alene,
Tause og stille i Vaarens Lund
Under duftende Bøgegrene;
Det vifter saa mildt, det aander saa sødt I
Og vore Hjerter er stemte
Som Æolsharper og tone saa blødt, —
Men Smertens Sange er glemte.
Jeg drømmer om dig i Nattens Stund,
Jeg synes, at ramte af Døden
Vi ligge sammen i Jordens Grund
Og vente paa Morgenrøden.
Som nyligt vaagnede, hviske vi tyst,
Forventningsfulde og glade;
Vi have velsignet Fred i vort Bryst
Og Intet meer, som vi hade!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
