Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER: TIL EEN. I 17
Urolig er min Slummer,
Ustadig er min Gang;
Og fjernt fra Harpens Strænge
Flygter modløs min Sang;
Min Tanke og mit Hjerte —
Ak, vil du huse dem ?
I Himlen og paa Jorden
De har ei andet Hjem !
XCII.
Liig efterladte klare Foraarstanker
I hendes Vindue dufter sødt en Klynge
Af Blomster, og om Karmen slynge
Sig op og ned de lette, grønne Ranker;
Der er saa tyst ! men for det Indre sanker
Sig Vaarens Genier; de flagre, synge,
De Vintrens dybe Alvor mildt forynge,
Saa Haabet grønnes, Hjertet saligt banker.
Men hvert et Blad, der yndigt sig udfolder,
Har Søstre jo, saa levende, saa hulde,
I hendes Barm, og der de Vaarfest holder.
Selv Nattens Storm og Vintrens barske Kulde,
Som Blomsters Fald og Død saa grusomt volder,
Blev mild og svag, hvis den sig nærme skulde.
XCIIL
De gamle Sagn fortælle
Os tidt, at hvor man saae
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
