- Project Runeberg -  Til Een /
121

(1900) [MARC] Author: Christian Winther
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

CHR. WINTHER : TIL EEN

I 2 1

Hun bærer ømt dig i sin Favn
Til Hallen hist, til Frelsens Kilde,
Og nævner første Gang ved Navn
Dig med sin Røst, den rene, milde.

Mig har hun og velsignet kjært
Og aabnet mig sit Øies Himmel,
En Tro saa fast har hun mig lært
Udaf sit Hjertes Tankevrimmel.

Hun og har hævet mig i Favn
Fra Mørket op til Morgenrøden;
Hun og har opkaldt mig ved Navn,
Der revet har min Sjæl fra Døden.

CI.

Natten var mild og kjær,
Stille og dunkel,
Skjult var bag Skyen hver
Stjernes Karfunkel.
Vi var saa ene!
Lindenes Grene

Sagteligt svæved vort Vindve forbi —
Alt var en sød Melodie.

Vi var saa ene med
Os og vort Hjerte ;
Urørt forbi os gled
Mindet om Smerte,
Mindet om Storme;
Nagende Orme

Glemselindhylled’ i Dvale jo laae —
Der var kun Eet, som vi saae.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:56:23 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tileen/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free