Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Men dybt vil Dræges i hans Barm
Hvert Ord, og hendes Stemme
Har tændt hans Sjæl en Fakkel varm,
Soin aldrig han vil glemme.
Og Gud bevare vil den Skrift,
Den hellige Kertes Lue,
Og naadigt svække hver en Gift,
Som vilde hans Hjerte true! —
Nu har jeg sjunget! — sorrigmat
Mit Strængespil jeg slænger;
Ustandset i den tause Nat
Min Taares Væld fremtrænger.
CVI.
Jeg hader dem, de lange Dage,
Med deres tusind Speiderblik;
See, Solens Heste træge drage,
Som det til Liigparade gik;
See, Alting vaager, Alt sig rører
I en forvirret Assemblee,
Mens alle spændte Øren hører
Og alle skarpe Øine see.
Jeg elsker dem, de lange Nætter
I deres sorte Himmeltelt,
Hvor Mulmet sig paa Thronen sætter
Med Stjerner i sit Vaabenfelt;
Som hvert forundret Øre lukke,
Hvert Øie hylle tæt i Slør,
Som rede Trygheds bløde Vugge
Og laase Sikkerhedens Dør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
