Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER : TIL EEN. 136
Den hyggelig og trofast er, —
Den passer netop for din Sanger !
Den svale Vedbend paa min Hat,
Omlagt af dine kjære Hænder,
Skal kjøle, liig en Sommernat,
Naar bankende min Tinding brænder.
CVIII.
Min Sang er mat. Jeg føier, Tiden tvinger
Min Tankes lette Flugt, og langsomt trænge
Sig Tonerne fra Cithrens sløve Strænge,
Paa Musens Skuldre voxe Svanevinger.
Paa Vei til Stjernen jeg mig aldrig svinger,
Jeg er et Jordens Barn — og var det længe —
Og Jorden længe gav paa Mark og Enge
Mig hver en Blomst, hvert Blad, som jeg dig bringer.
Lad Stjernen sidde da ! — Jeg plukker Rosen,
Jeg bukker ydmygt mig mod hviden Lilie
Og Glemmigei, som tindrer frisk ved Mosen.
Jeg veed, du følger mig paa denne Vandring,
Thi Trofasthed er Sjælen i din Villie,
Den har ei Deel i Tidens raae Forandring.
CIX.
Man skal i Tide traçkke sig tilbage;
Thi det er ikke godt, naar Folk tør sige :
»Mon ikke snart af Dyret han vil stige?
Det slaaer ham af nok een af disse Dage !«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
