Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 CHR. WINTHER : TIL EEN.
Med Lys og hver nødvendig Skygge !
I slig en kunstlet Form at sige
Det ganske Ubeskrivelige,
Hvori mit Væsen, evig bundet,
Gaaer op, — det har jeg aldrig kunnet!
— Men — e 1 s k e d i g, og elske Alt,
Hvad i dig lever huldt og røres,
Hvorved til Liv du har mig kaldt,
Hvorved mit Liv til Liv først gjøres ;
Velsigne dig, hvem Naadens Gud
Mig sendte, som sit eget Bud;
Velsigne dig for Ord og Smiil,
Der sløved Smertens hede Piil;
Velsigne dig for Taaren selv,
Som, hjertelettende og mild,
Afleded Sorgens vilde Elv:
Det kan jeg, — men jeg kan det kun
Med stille Ord, naar Mund ved Mund
Mit Hoved til din Kind jeg lægger ! —
— O, lev ! fat Mod, m i n hulde Trøst I
Lad Sorgen slumre i dit Bryst!
Og Herrens milde Engleskare
Vor Fremtids Vandring vil bevare.
CXVII.
Her paa Deilighedens bløde
Græs skal dine Fødder gaae,
Og i Krattets Læ, du Søde!
Dine Tanker Hvile faae.
Du skal Skovens Duft indaande
Som en Æther, stærk og sund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
