Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER : TIL EEN
I 2 1
Men du maa ikke tømme
Det, saa du dræber al din Tørst;
Husk paa, ved Sundets Strømme
Du lærte dog at drikke først:
Din allerførste Amme
Var Luften, som dig tog i Favn,
Som her med Længselsflamme
Vil møde dig paa Skibets Stavn,
Og synge for dit Øre,
Hvad jeg fik lært den mangen Gang,
Og Hjertets Strænge røre
Liig Nattergalens Foraarssang!
CXXVIII.
De sad ved Julebord i gamle Dage,
Aad Hestekjød, drak Mjød, mens Guder stygge
Tilskuled dem fra Templets skumle Skygge,
Og bistre Mænd lod Sværd paa Skjolde brage.
Vi mere hyggeligt paa Tingen tage;
Med Lys og Haabets Grønt vort Huus vi smykke,
Hvor uden Staal og Støi vi sidde trygge
Ved Grød og Gaasesteg, ved Viin og Kage.
Mens hine Stærke maatte Nakken bøie
Heel ydmygt, og for grimme Guder grue,
Os smiler Fred og Fryd en Qvindes Øie,
Der ene pønser paa, hvad os er tjenlig,
Hvis Ynde gjør et Tempel af vor Stue, —
En Moder og en Hustru, sød og venlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
