Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER : TIL EEN. 158
Og glem al Timens Besvær.
Men hvor din Tanke saa vandrer hen,
Jeg veed, den kommer frisk igjen,
Sit Hjem den har dog kun her.
Vor hele Vandring fra Vugge til Grav
Er kun som en Draabe i Tidens Hav,
Og vort korte Liv kun et Spil.
Men Een der er, hvem det Store er smaat
Og det Ringe stort, — og det er jo godt,
At Ham vi kan holde os til.
Men midt i Tidens strømmende Elv
Vi kan ogsaa holde os til os selv,
Især naar man vandrer To.
Man har da en Støtte til hver en Arm,
Og glider glat gjennem Verdens Larm,
Mens Hjertet har Stilhed og Ro !
CXXXIIL
Et yndigt Alfeflor af Blad og Ranker,
En sneehvid Aftensky, saa kjølig, let,
Et halvusynligt Duft- og Maanskinsnet,
Hvori kan fanges alle dine Tanker !
Xaar Pulsen slaaer, og Hjertet heftigt banker,
Og Sindet Hvile faaer paa ingen Plet,
Da flagrer Tanken sig saa ofte træt, —
Men Fred og Frelse den bag Sløret sanker.
%
Bred denne Dug med sine fine Traade
Da paa dit elskte Hoved, om din Kind,
Og lad dens Trvllekraft kun trøstigt raade ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
