Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHR. WINTHER : TIL EEN. 178
Og Katten, som sig strakte,
Og Hundens kjække Vov !
Selv i mit Indre vakte
En Stemning der, som sov.
De vilde Dyr paa Marken,
Den Edderkop, som spandt,
Den blanke Fisk i Parken
Til sig min Tanke bandt ;
Og Rankens klare Drue
Fik mig en anden Skik,
Der blev en himmelsk Lue
Af den jordiske Drik.
Og Mennesket — den Gaade
Saa dunkel og saa sær,
Jeg prøved paa at raade,
Endskjøndt den er saa svær.
Jeg vovede at gjætte
-Hans Hjertes fine Skrift
Og klart i Lys at sætte
Hans Tanke og Bedrift.
Jeg tolked Fryd og Smerte
Med livligt Farvespil,
Som fra mit eget Hjerte
Jeg hentede dertil.
Var Sandhed reen fremstillet,
Og var der nogen Feil,
Saa var det dog et Billed
Ud af mit eget Speil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
