Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes Rrysostomus. 63
Befolkningen i Konstantinopel belsber sig til noget over 900
Tusinde. Af disse er omtrent Tusinde Muhammedaner. De
svrige er Kristne af forskjellige Bekjendelser, samt loder. De sidst
nævntes Antal belober sig til henved 50,000. De protestantiske Kristner
Antal nåar neppe op til et Tusinde. Af fremmede Landes Underfaatter
bor der i Konstantinopel ikke mindre end ca. Alle Europas
Nationer er repræsenterede der, saa man ogsaa i den Forstand kan
kalde Byen en verdensstad. Dens Beliggenhed som handelsplads er
ogsaa enestaaende. Under en anden Forvaltning end den tyrkiske skulde
den kanske inden kort Tid have naaet en Udvikling, der ikke vilde
have havt noget sidestykke. Men under Tyrkens vcelde hensygner
alt Liv. Derfor siger ogsaa et Ordsprog: hvor Tyrken har sat sin
Fod, der gror ikke Grces mere.
I Konstantinopel sindes ikke mindre end 227 store Mosteer og
mindre. Desuden 260 muhammedanske Klostre. De Kristne
Kirkebygningers Antal er Af disse er blot 5 protestantiske,
Resten katholste af forskjellige Bekjendelser. En af de protestantiske er
svensk, et bittelidet hus, som ligger paa Ministerresidentsens Tomt
paa den mod Bosporus vendende side. herom har jeg talt i sore
gaaende Kapitel.
I den kristne Kirkes historie har Konstantinopel spillet en meget
vigtig Rolle, vi har allerede ncevnt, at den romerske Keiser Kon
stantin den store henlagde sin Residents did. han var ogsaa den
fsrste Keiser, som gik over til Kristendommen, som han tillige gjorde
til statsreligion i det romerske Rige. I de ncermest paafslgende Aar
hundreder holdtes da i denne flere almindelige Kirkemsder, hvor
Kirkens Mcend forsogte at udjcevne de Lærestridigheder, som atter og
atter opstod og voldte spaltninger i Kirken. De angik mest s>porgs
maalet om Kristi Guddom. De stridende partier bekjcempede hver
andre paa den mest kjsdelige Maade, og de, som for Tilfaldet havde
Magten, forfulgte fine Modstandere med stor Bitterhed og Raahed.
I denne By virkede omkring Aar e. Kr. en af den kristne Kirkes
storste Mcend, Biskop Johannes, som for sin overordentlige vel
talenhed har faaet Tilnavnet Krysostomus (d. e. Guldmund), harr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
