Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Af det gamle Smyrnas Historie. Efesus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dct aamle Sinvrnas Zistoric, p^lvkaipns. 157
Mur, og paa dennes ovre Rant rar anbragt Gallerier for tilskuerne,
Nede ved Murens Fod fandtes finaa Ruvi, der tjente dels til Famgiler
for de dsdsdsmte og dels til Opbevarmgsruni for de rnlde Dvr:
3sver, Tigre, vilde Tyre o. s. v. De dodsdomte benrettedes nu paa
den Maade, at de fortes frem paa den aabne plads, bvorpaa man
siap ud et eller flere af de vilde Dvr, fom de da sik kja-mpe med, saa
godt de kunde, indtil Dvrene fonderrev dem, alt under det raa Folks
lubelstraal. Og med det raa Folk ta-nker jeg da ikke blot paa de
udannede Alasser, men ogfaa paa de dannede- tbi disfe fidfte var de,
som kanske allermest svntes om denstags Skuespil, Dannede Folk kan
ofte vcere raaere end den store hob.
De Kristne i Smyrna nerrede ikke Frvgt ligeoverfor de Forfolgelfer,
de nu blev Gjenstand for. Den ene efter den anden bengav frimodig
sit Qv for herrens Skyld. Men efterat Folket bavde feet sig nurt
paa de mindre fremragende Rristnes tilord, begyiidte det at raabe paa
Oolykarp, som var „hovedmanden for de gudlose." ledningerne
kaldte ncnilig de Aristne for gudisse; tbi da de ingen Afgudsbilleder
havde at tilbede, saa ansaaes de for overbovedet ikke at bave nogen
Gud. Polykarp var paa deniie Tid omkring bundrede Aar gammel.
Menigheden bad ham indtrængende om at flygte og spare Nt
Aun under Tvivl gav han efter for dens Von og trak sig tilbage.
Det blev dog snart bekjendt, hvor ban boldt sig stjult. Folk sendtes
ud for at gribe ham. „herrens Vilje ste!" raabte ban, gik Forfob
gerne imsde, tiltalte dem med stor venlighed, lod da-kke et Vord for
dem og bad dem stjamke bam en Stunds uforstyrret Ro til Von, bv
den han gik med dem til Dodsskuepladfen. I to Timer bad ban med
saadan Inderligbed, at fiere af ledningerne folte sig grebne. Men
andre igjen blev desto mere forbitrede, paa Veien til Smyrna mis
handlede de ham paa det grusomste; men ban gav ikke en fra sig,
fom udtrykte nogen Alage. Glad og frimodig var ban, da ban
traadte ind paa Skuepladsen. Masserne, som var samlede for at le
paa hans Dod, modtog bam med forfærdelige Skrig; men herren
styrkede ham. En Rost fra loben bortes, som raabte: „Staa faU
polykarp, og veer en Mand l"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
