Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Afreise fra Reifun. Afka. Akora. Hasrun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar Guvernoren ventes. 207
ganske umulig, han undskyldte sig med, at vore Bagageheste ikke
orkede at gaa lcengere. Og det var nok ganske bra, at vi paa denne
Maade blev holdt tilbage- thi det Skuespil, som vi senere fik vcere
vidner til, var virkelig meget interessant. Saasnart vi havde sat ind
vore Sager, gik vi naturligvis straks ud vaa Torvet, og blandede , os
med Folket. Her overraskedes vi ved at blive tiltalte, dels vaa engelsk,
dels vaa fransk, det forste af en Araber, en hyggelig, prcegtig Aarl,
som havde vceret i Amerika, det sidste, ogsaa af en Araber, Skole
lærer i Byen, en med meget godt Udseende og behageligt vcesen.
han talte fransk med stor Lethed. Jeg spurgte, om der ikke fandtes
nogen, der talte tyst. Jo, ganske rigtig, man vinkede til en sung
Mand. han kom, jeg tiltalte ham paa tyst, og han kunde tale
ganske godt. Jeg spurgte, hvor han havde lcert dette. „I Jerusalem,"
sagde han, „i det syriske Bornehjem," jthi var han bleven >op
fostret.
vi havde vceret i hasrun omtrent i tre Timer. Alokken var
fire om Eftermiddagen. Nu kom Borgermesteren ridende paa en state
lig hingst. Foran ham red to Soldater med Gevcer, og efter ham
kom to Ryttere, sandsynligvis tilhsrende hans Opvartning. Al. 5 kom
Guvernoren, foran ham en lang Rad med Ryttere med en Trom
peter i Spidsen, efter ham en lang Rcekke Folk med Trommesla
gere og en Alarinetblcefer. Folket brod ud i et velkomstraab. De
som fulgte efter Guvernoren raabte ogsaa. Trommestagerne dun
drede det meste de kunde,"og Alarinetblceseren spillede, saa hans Rin-
der kunde revne.
Saasnart Guvernsren havde taget ind i sit Telt og var kom-
men en liden Smule iorden, opvartedes han af en Mcengde Avinder
og Born, som vilde synge for ham. Det var den allerjammerligste
Sang, man kunde tcenke sig, monoton og gneldrende, saa vi syntes,
den gode Guvernsr var rigtig snil, som hele Tiden taalmodig sad og
Horte paa. Men han var sandsynligvis ikke bedre vant, Folket
i Almindelighed fandt Sangen god, det kunde man hore !paa de
livlige haandklap, hvormed Sangerinderne belonnedes, da de var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
