Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Antilibanon. Zebedani. Ankomst til Damaskus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.^ebcdani. 235
Antilibmwu,
andre. De fleste var Avinder og Born, og nisten altid saa vi et eller
to Faar ligge ved Siden af dem med hovedet paa deres Ana-. De
madedes med Morberblade. Jeg spurgte om Grunden. Man sva-
„Det er for at gjode dem. Uaar de er saa urette og fede og
dovne, at de ikke selv spiser mere, saa propper man Mad i dem."
Morbertreet er til stor Nytte for Befolkningen i Merland.
Bladene hostes om vaaren til Fode for Silkeormen. Siden vokser der
ud nye Blade, som anvendes til Foder for Faar og Gjeder.
Gjederne ligner aldeles vore. Men Faarene er af en Race, jeg
aldrig for har seet. Deres hale er som en stor tyk pude, som hamger
langt nedover Bagbenene.
Rlokken omtrent 6 spiste vi tilaftens ude paa Gaardspladsen
Der var meget livligt, ved Siden af os sad der to muhammedanske
Familier, vort svrige Selfiab bestod af fem heste, et Msel, to Okser,
sire Faar og en Gjed. Man kunde under saadanne Forhold ikke for
lange, at der skulde vere videre rent derude paa Gaarden. Men man
faar sinde sig i alt. Og det maa jeg sige: jeg har veret i verre
Selskab. Ingen af Okserne drak sig fuld eller fvor og bandte, og de
var dog blot Okser. Mslerne streg ve! imellem, men talte ingen
uanstendige Ord, saadanne som man kan faa hore i Menneskers Sel
skab, og det endog af personer, som kaldes dannede.
Ln liden Gut derude i Gaarden havde ondt i Ginene. Folket
troede, jeg var Doktor, og spurgte mig tilraads. Jeg saa paa ham
med en vigtig Doktormine og ordinerede varme vandomslag. Dette
syntes de om og blev meget venlige mod os, og det var det aller-
bedste.
Om Natten blev min Reisefelle syg og sik gjentagne voldsomme
Anfald. Det saa ganske slemt ud, og jeg tenkte: „hvorledes skal
dette gaa?" vi havde ingen anden 3ege end Gud at vende os til.
Men der behsvedes heller ikke nogen anden.
Som sedvanlig var vi tidlig paaferde neste Morgen. Det var
ganske koldt, ikke fuldt ?" Manden i huset var kledt i Faare
stindspels. vi havde lidet paa, saa vi efter en Stunds Ridt maatte
stige af hestene og springe for at holde os varme. Da Solen stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
