Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Kefer Hawar. Hermon. Cæsarea Filippi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Clcdirt,,’ Rapttcl,
og n.rste Nat haabede vi at faa det bedre. Gm Dagen havde ri
intet at frygte. Roverne er tapre om Natten, men om Dagen er de
feige og holder sig tilside.
vi var glade ved faa hurtig som muligt at faa forlade Refer
Hamar, vor vei forte os videre langs hermons Vjerg, fom vi
havde tilhsire. Paa Vjergets Skraaninger saavelfom paa Sletten aik
store hjorder af Faar og Gjeder paa Veite. Noget havde de vel at
Ipise, men magert maa det have va:ret. Bjerget var nogent og Sletten
en ode hede. vor Fcrrd var ensformig og kjedelig. Ven bod intet
af poesi uden den klare himmel med dens nisten altfor venlige Sol
ftraaler samt det tilsyneladende lille men i virkeligheden ganste vist
store Snefelt, som laa igjen paa Vjergets Top 05 trodsede Solens
hede.
nogle Tuners Reise begyndte vor vei at ba-re oporer
Vjerget. Stierne var nu som altid yderst daarlige. I gamle Cider
fandtes baadc i Syrien og Palæstina prægtige veie, paa hvilke store
Arigshcrre kunde fores frem med Stridsvogne og alt derhen horende
Nlateriel. Nu findes neppe et eneste Spor tilbage af disse veie. Saa
langt fra at her er foregaaet nogen Udvikling siden Aristi Tid, bar
meget mere alting verret i Tilbagegang. Det, som rorer sig i disse
3ande, hvis overhovedet noget rorer sig, det rorer sig ikke fremorer
men tilbage.
hermons sondre Ende er bevokset med Oliventra-er og bar der
for et ganske tiltalende Udseende sammenlignet med den ovrige Del af
samme Vjergkja:de. Ulen yderst besværligt var det at komme op paa
dets Ryg, og dog stulde vi denne Gang ikke saa sårdeles hsit op, ved
Uliddagstid havde vi omtrent 45" T. under en bra-ndende Sol, mod
hvis Straaler vi ikke havde den mindste Antydning til Bestyttelse uden
for vore hovedbeda:kninger. Men alt gaar, naar det maa aaa.
Gg efterat vi vel var komne op, fik vi (on for vor Anstrengelse,
nemlig den allerherligste Udsigt ned orer lige til Soen
hule eller Ulerom, som den kaldtes i gammel Tid. paa begge Sider
hcrver sig hoie Vjerge, og mellem dem breder den gronne Slette sig
som et teppebelagt Gulv, benåd bvilket Jordan slynger sig frem som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
