Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. I Tabiga. Tilbage til Kapernaum. Korazin. Betsaida Julias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
salighedernes Bjerg. 325
steder. Omtrent 2 Kilometer sondenfor Aersa, gaar Bjerget saa na-r
soen, at stranden kun er Fod bred. Der tor den af Evangelisten
omtalte Hcendelse have tildraget sig.
Da jeg fsrste Gang steg ned i den lille Ajcelder i Mora i
Dalarne, hvor Gustav en Gang laa skjult og blev reddet til sit Lands
Redning, greb det mit Hjerte dybt. Da jeg en anden Gang stod i
Lutheis Ravel vaa blottet Wartburg og ved Opgangen til Prædike
stolen saa det svcerd, som Gustav II Adolf bar, da han faldt i
Klaget ved Lutzen, da fyldtes mit Hjerte med hellig Bawen. Men
hvad var dette i sammenligning med at sidde ved Gennesarets s>trand
og tcenke vaa alt, som der havde tildraget sig!
Af den elstvcerdige Munk sik vi forsvrigt mangen Underretning
om Landet og Folket. 3om et Bevis paa Heden i Gennesaretdalen
ncevnte han, at den allerede i Mai gaar op til Grader. Det var
den I,9de Gktober, vi var i Tabiga, og siden Begyndelsen af Mai
var der ikke faldt en Draabe Regn. Fremmede har vanskeligt for at
udholde et saadant Alima, og de Europceere, som bor ved Koen,
drager om dommeren om muligt op til de hoiereliggende Trakter,
navnlig til s>afed, som ligger Meter over Havet. Om Vinteren
stal den laveste Varmegrad ved soen vcere Gr. T., og det er jo
kjsligt nok efter de derværende Forholde.
Det Vcerelse, som blev os anvist i Tabiga, var overmaade bra,
og vi sov saa godt der, som vi ikke havde gjort, siden vi var i
Damaskus. Vi stod temmelig tidlig op, men pastor Biever var da
alligevel allerede ude. I den fsrncevnte Have, havde han et Bygnings
arbeide fore, hvortil han benyttede Arbeidsfolk fra safed, og disse
maatte han have Tilsyn med. Jeg spurgte ham, hvormeget han
betalte disse Arbeidere. Han svarede, at de bedre af dem havde
5 Francs ( Ar. 3.60) pr. Dag. Jeg spurgte ham videre, om
Arbeiderne var Aristne eller Muhammedanere. Han svarede: „De er
allesammen Muhammedanere."
„Hvorfor bruger De ikke Aristne?" spurgte jeg.
„Nei", sagde han, „jeg kan det desvcerre ikke. Jeg har forsogt
at have kristne Arbeidere, men jeg gjor det ikke mere. De mente, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
