Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 55. Til det døde Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524 Fem og femtiende Kapitel.
en eneste Menneskebolig, for man kommer til Jeriko, naar man und
tager en Ahan eller et Kloster, som jeg snart stal omtale. Foran
staaende Billede viser, hvordan Judceas Orken ser ud. Den er lige
dan overalt.
vi gik til Damaskusporten. Der skulde et Ajoretsi fra Jaffa
porten mode os. Det var ganske koldt om Morgenen. Rjsrekarlen
og Ajoretsiet lod vente paa sig i det Uendelige; i denne Henseende
er nemlig Araberne aldeles utaalelige, de skynder sig aldrig. Endelig
kom han. Fra Damaskusporten gik veien langs den nordre Mur
ind i Aedrondalen, fulgte saa Oliebjergets Fod, gik derpaa mellem
Oliebjerget og Forargelsernes Bjerg og videre forbi Bethania o. s. v.
vor Vogn var yderst elendig men dog ganske sikkert en af de bedre,
som fandtes i Jerusalem. Intet Menneske skulde ville kjsre i en saa«
dan vogn i en af vore middelsstore for ikke at sige stsrre Byer; det
vilde vcekke almindelig Opsigt, vognen var forspcendt med 3 Heste
og Tceletsiet bestod delvis af Remme og delvis af Tnore; alt var saa
elendigt og lurvet som muligt, og vi maatte tcenke: Gaar det godt,
saa gaar det godt, gaar det galt, saa gaar det galt; da faar vi stige
ud og gaa tilfods; vcerre Ting kan jo indtrceffe i denne Jammerdal.
Da vi kom et Ttykke bortenfor Bethania, modte vi en Beduin-
Tchek paa en statelig Hest med en meget vakker Mundering, ved
hans Tide gik en Mand med et langt übrugbart Flintelaasgevcer paa
skulderen, vor Dragoman hilste paa Tcheken, og denne overlod os
sin Mand til Bevogtning paa Turen. Manden kjorte stykkevis paa
Austebukken ved Tiden af vor Ajsrekarl, stykkevis lob han Benveie,
da 3andeveien gik i store Bugtninger. Dragomanen sagde, at man
nu idetheletaget ikke skulde behsve nogen vagt, men at det er et pri
vilegium for ncevnte By at afgive saadan og derigjennem skaffe sig
en Extrafortjeneste. Imidlertid har det ogsaa i den senere Tid hcendt,
at personer, som har vovet Forssget at reise alene, er blevne over
faldte og plyndrede. Efter omtrent Times Reise eller vel saa det
kom vi til Apostelkilden. Det er sandsynligvis den samme Ailde, som
omtales i Josva ? under Navn af Temeskilden, det vil sige Tol
kilden, som laa paa Grcendsen mellem Juda og Benjamin. Tit nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
