Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 56. Til Jordan. Jeriko. Elisas Kirke. Bjerget Karantal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lerikosletten fsr c>g nu. 543
Der voxer ogsaa mange palmetrceer af hvilke nogle bcerer
saa fede Dadler, at, naar de bliver pressede, afgiver de honning, som
er ligesaa god som anden Honning, hvoraf der ogsaa findes en stor
Gverstod i dette landskab. Der voxer Balsom, Cypres og Nlyrrha
balsom, saa man vel kan kalde det et guddommeligt landskab, da de
allerkosteligste Frugter, som paa andre steder er meget sjeldne, her
voxer i Gverstod. Aarsagen til denne Frugtbarhed er Vandet samt
Tuftens Varme. Varmen gjor, at alt kan voxe og udvikle sig, og
Vandet giver Vext endog i den hedeste Aarstid, da Jorden ellers er
tor og forbrcendt. Der er altid en saadan mild 3uft, at medens det
sner andre steder vaa Jorden, gaar Indbyggerne her i Tinnedklceder.
3aa var det dengang og nu! Ja, nu er sletten for den
allerstsrste Del en Gdemark, hvor ncesten intet andet voxer end Ngrces
og Tornebuste. I Aaret saa en engelsk Reisende et palmetra:
der, men i var ogsaa det forsvundet, og dog er Jorden lige
frugtbar nu som for 2000 Aar siden, hvilket ogsaa viser sig vaa de
steder, hvor man yder den en om end noksaa liden skjotsel. De tar
velige Haver, som sindes omkring Erriha, bcerer udmcerkede Druer, men
de ledninger, gjennem hvilke Vandet tidligere fra Rilder og Vcekke
lededes udover sletten, er forfaldne. Menneskene her er dovne og sty
relsen ligegyldig for Folkets Vel. Taaledes ligger alt i Forfald og blot
en Haandfuld Mennesker kan nu finde en usel Ncering vaa den s>lette som
fsr var rig. Overhovedet taler alt i palcestina om en Guds Dom; men
iscerdeleshed de steder, som paa Rristi Tid var de mest blomstrende.
Af Vyen Jeriko har den saakaldte Jerikorose faaet sit Navn.
Den er en eiendommelig Urt, som forgrener sig nede ved selve Roden.
Grenene folger forst Jorden, men retter sig siden op og boier sig ind
over, saa planten ser ud som en Rugle. Nu visner Rodtrevlerne, og
Planten bliver derved aldeles los og ruller hid og did for Vinden.
Rommer den saa i Vand eller bliver fugtig af Regnet, aabner den
sig, og de nu modne Fro falder ud. bibeholder den for be
standig denne sin Egenstab at lukke sig, naar den bliver tor, og aabne
sig, naar den bliver vaad. Nu forekommer den dog ikke mere paa
Jerikoslettcn men vel lcrngere syd ved det Dode Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
