- Project Runeberg -  Til Østerland. Reiseskildringer /
611

(1897) [MARC] Author: P. P. Waldenström Translator: Jakob Jakobsen - Tema: Turkey, The Holy Land
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 63. Besøg i Emmaus. Det syriske Barnehjem. Ved Gethsemane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det syriste Varnehjem. Til Gethsemane. 611
I god Behold kom vi hjem til vort 3ogi. Ikke en Draabe
Regn havde vi faaet, stjondt det hele Tiden havde seet truende ud.
C)m Eftermiddagen besogte vi et Aar andre kristelige Barmhjertig«
hedsanstalter, som eies af europceiste protestanter. Vi sik ikke se nogen
katholffe saadanne med Undtagelse af et kolossalt russisk Pilegrims
herberge. Gg dog havde jeg snsket at besoge fiere. Aatholikerne gjor
mere end vi protestanter i Almindelighed tror, og deres Arbeide har nok
ikke saa liden Velsignelse med sig.
Atter gik vi til den Gravs Airke for at bede i Grav
kapellet der og under Alteret paa Aorsfcestelsesstedet. Det var sidste
Gang. Farvel du hellige Hvor kjcert blev du ikke for mit
Hjerte! Maatte mange fromme pilegrime sinde Husvalelse og styrke
indenfor dine Mure! G, er det muligt, at mine Fodder har staaet
der, hvor Aristi Aors stod, og at mit Hoved har heldet sig til det sted,
hvor hans dyrebare for mig dode Tegeme engang har ligget? Ja,
ja det er sandt. Gg jeg skal saavist aldrig glemme det. Inden vi
stiltes fra den hellige Ttad, maatte vi naturligvis endnu engang be
soge Gethsemane. Det stulde blive vort sidste Minde fra Jerusalem.
Vi tog vor Bibel og et stearinlys med os og gik derud. Det
var omkring Al. 8 om Aftenen. Tuften var behagelig og ganske
stille. Maanen straalede med en usædvanlig Glans fra den skyfrie
Himmel ned paa os. Det var Fuldmaane ganske ligesom den Aften,
da Herren med sine Disciple vandrede herud Dagen for sin Dod. Denne
Vei var det, han gik, den velsignede Mester. Talte han eller taug
han paa Veien? Vi ved det ikke. Men sandsynligvis taug han.
Han havde holdt sin Afskedstale til 3ine; han havde i brcendende Bon
i deres Paahor anbefalet dem til Gud, sin Fader og deres Fader. Icu
var han paa Veien til i Gethsemane at mode denne Verdens Fyrste
(Joh. 30) og der begynde den sidste afgjsrende strid. Nu stulde
ifolge profetien klangens Hoved knuses. Jeg snstede, at jeg havde
havt en meget livligere Fantasi, saa jeg rigtig i Aanden havde kunnet
leve mig ind i denne Begivenhed og se ham, som han gik der, om
givet af de bedrsvede Disciple af de da den tolvte var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:58:41 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tiloster/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free