Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 64. Vi forlader Jerusalem og reiser til Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 Fire og sekstiende Kapitel.
jeg ikke". Vi kunde ikke andet end le og lade ham folge med.
Han var rent umulig. Vg betale ham maatte vi.
Fra port 3aid reiste vi med Jernbanen til Ismaila. Den smal
sporede Jernbane gaar i en af Am. fuldstændig ret
linjet paa en vold mellem suezkanalen paa den ostlige s>ide og Men
zalesjsen paa den vestlige.
Menzalesjoen er omkring 25 Mil stor. Den har for i Tiden
vceret tort 3and og tilhsrt ALgyptens mest frugtbare landskaber. Der
laa fiere Byer, blandt andre Tanis, som er det i Mos. 23 om
talte Zoan, Hvis hsieste Blomstring faldt paa Mose Tid. Israels
Undertrykker Farao holdt her ofte Hof. Nu bedcekkes alt af vand
ganske ligedan som det dode Havs Vand bedcekker s>iddims Dal
med dens i fordums Tider blomstrende Byer.
Menzalasjoen er meget grund, og overalt ser man tallsse Flokke
af pelikaner. Flamingoer og andre store Fugle staa i dens Vand.
Paa Afstand ligner de store Regimenter af soldater i vakre Uni
former. Det skal vcrre Meningen at udtappe hele 3joen, hvilket alle
rede er steet med den Del, som ligger sstenfor Aanalen.
Suezkanalen horer til den nyere Tids mest merkelige Bygverker.
Allerede paa Mose Tid fandtes en Aanal, som forenede det rode Hav
med Nilen, saa man kunde seile fra det rode Hav igjennem 2Egypten
ud til Middelhavet. Den var bygget af seti I, Fader til den Farao,
som begyndte Undertrykkelsen mod Israels Born. 3iden forfaldt den,
men i det syvende Aarhundrede f. Ar. foretog en cegyptist Aonge ved
Navn Farao Neko sig paany at grave en Aanal mellem Nilen og
og det rode Hav. Ved dette Arbeide omkom A3gyptere.
Han maatte dog lade Aanalen ufuldfsrt, og den gjordes ikke fcerdig
for omkring 1,00 Aar senere af perserkongen Darius, til hvis Rige
2Egypten Horte. Men atter forfaldt den. Araberne restaurerede den
i det syvende Aarhundrede efter Ar., men allerede 1,00 Aar derefter
var den odelagt. Et sagn beretter, at en arabist Hersker har ladet
den tildcemme af Frygt for Fiender.
Forst efter mere end Aars Forlob tog man sig sammen
for at istandbringe en ny Aanal. Det var en franst Ingenisr ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
