Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 72. Af Sinais Historie. Katharina-Klostret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Übehageligheder i Klostret, 703
fuldstændig i deres vold. vi skulde nu betale 500 Frcs. Riste paa
beraabte sig den russiske Ronsul i Rairo og vicekonsulen i Tur. Med
lynende Gine svarede Gkonomeni „Det er ikke den russiste Aonsul
men vi, som raader paa Halvoen." Udaf den Ronvolut, som vi havde
bragt med os fra Alosterprioren i Tur, tog han frem det arabiske Do
kument, som jeg for har omtalt. Det viste sig nu at indeholde en
Aontrakt, hvori vi forpligtede os til at betale 1,50 Frcs. for Reisen
mellem Tur og sinai. Dette gik jo for vidt. Jeg protesterede og
forlangte at faa en grcest Overscettelse af Aontrcckten for ved min
Tilbagekomst til Europa at gjore den Brug deraf, som jeg selv fandt
for godt. Da blev han flau, men jeg sik ingen Overscettelse.
Det havde vceret Meningen, at vi paa denne Dag skulde bestige
sinai, men for min Reisefcelles skyld fandt jeg at burde holde mig
hjemme. Jeg benyttede Tiden til at vaske Alceder, hvilket var saare
nsdvendigt; ellers gjorde jeg ikke andet end at gaa og cergre mig over
alle disse Rjedsommeligheder og undredes paa, hvor Icenge vi skulde
maatte forblive her, og hvad min Hustru vilde tcenke, naar hun ikke
sik Telegram i den belovede Tid; her var vi jo langt inde i Grkenen,
mindst syv Dages Reise fra suez, som var ncermeste j)ost- og Tele
grafstation. Desuden var de Aenge, vi havde medbragt ikke paa langt
ncer tilstrækkelige til at betale, hvad Munkene forlangte. Men medens
jeg nu sidder paa verandaen udenfor Doren til vort vcerelse, vil jeg
fortcelle mine 3cesere endel om Alostret og dets skjcebne gjennem
Tiderne, hvilket jo kan have sin Interesse.
<3fterat Israel havde forladt 3>inai, horer man i omtrent halv
andet Aartusinde intet om det hellige Bjerg. Isderne havde ligesom
en skrcek for det; saavidt man ved, var det ikke mere end en Isde,
som i hele denne lange Tid valfartede did, og det var profeten Llias.
I den kristne Arrkes fsrste Aarhundrede derimod blev 3inai et megct
bessgt valfartssted, i scerdelcshed under Forfslgelserne i
Ifolge striftlige Beretninger, fom opbevares i Alostret, var en cegyp
tist Abbed ved Ravn silvanus den fsrste, som slog sig ned som Lre
mit paa sinai. Det var omkring Aar 365. Der boede han i en
Hytte sammen med sin Tjener og Discipel 3akarias. Udenfor Hytten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
