Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 74. Sinaiklostrets Bibliothek. Reisen fra Sinai. Israels Børns Udgang af Ægypten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
722 Fire og syttiende Kapitel,
Blot en Gang om Aaret falder en s>olstraale gjennem et lidet
vindu ind i dette Aapel. Ven trcenger sig gjennem et Sprekke i det
bagenfor liggende Bjerg, som ellers udestcenger sollyset derfra.
vi sortes nu (Al. ind til Munkene i deres Raadssal. Her
sik vi en Regning. For at betale den tsmte vi vore j)ortemonnaicr
og Tegnebsger og for det, som endnu stod igjen, strev jeg et Gjelds
bevis paa grcest. Heldigvis havde jeg dog endnu nogle Oenge i min
vadsek, hvorom jeg dog ikke gav dem Bested, ellers havde vi veret
absolut blanke, og da havde vi ikke ikke engang kunnet give Betje
ningen i Klostret Drikkepenge, endmindre klaret os ved Fremkomsten
til Suez, for ikke at tale om, at vi under Grkenferden jo kunde trenge
adskillige hvilket ogsaa snart viste sig.
Vor Gjeld skulde vi faa betale til Alosterets Agent i Suez, og,
den Beduinschek, som forte os, skulde ved Ankomsten did ikke udlevere
vore Sager, for vi havde betalt den sidste Rest. Saadan lsd den
Bested, vi sik. Derpaa bad man os skrive vore Itavne i deres Frem
medbog og gav os hver vort Eksemplar af et yderst pnaglost Bib
lede af den hellige Aatharina og den nys omtalte Solstraale.
Da alt saaledes var klaret, forlod min Reisefelle og jeg Alo
stret, og det med alt andet end behagelige Fslelser. Dragomanen
maatte blive efter for at pakke vort Tsi og laste Aamelerne samt
betale de fornsdne Drikkepenge til Betjeningen, vi forstod godt, at
der vilde blive adskillige Aonflikter ogsaa ved det Gpgjsr, hvad der
da ogsaa ganste rigtig indtraf. Overtjeneren vegrede sig ved at tage
imod, hvad vi havde sagt, Dragomanen skulde give ham. „Jeg er
Erkebiskopens Tjener," sagde han, „og kan ikke nsie mig med
saa lidet."
„Men jeg har ikke Ret til at give dig mere," svarede Drago
manen og stak pengene i Tommen. Tjeneren fik saaledes en lang
Nese; de andre derimod var tilfredse og taknemmelige.
vi vandrede nu udover vadi ed-Der eller Alosterdalen (se Aartet
Side til Bjergkollen Harun, som jeg for har omtalt. Det var
der min Reisefelle tog det Fotografi, som 3eseren har seet paa
Side 7^B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
