Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 77. Gruberne ved Magara. Vi kommer til det røde Hav. Elim. Sinai-Halvøens tidligere og nuværende Udseende. Mara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sinaidalooens tidligere og nuværende Udseende, 749
vi! drage den slutning, at Israels Born umulig kan have opboldt
sig der, saalcenge som de gjorde, vistnok er det sandt, at ogsaa Vi
belen paa flere steder kalder sinai for en Grken (2 R7oseb.
5 7, 58 o. s. v.!, men paa andre steder benyttes i Grund
sproget et Grd, som ikke betyder, hvad vi forstaar ved
Gdemark, men grcesbeerende Rlarker, hvor der ikke sindes stceder
eller Byer. For Begrebet Gdemark har Grundteksten et ganffe
andet Vrd.
Til Belysning af dette Forhold maa det tillades mig at anfsre
el par steder af det nye Testamenter I 3ukas 15, 4 staar der om
den gode t)vrde, som bar tabt et af une Faar, at ban bavde de 99
i Grkenen og gaar efter det fortabte, menes da slet ikke nogen
Gdemark, men en greesbevokset Beitemark. I Cukas 9, ’0 fortælles,
at Frelseren bespiste fem tusinde Rland i Grkenen, men at der ikke
menes en Gdemark kan man forståa deraf, at Jobannes i sin Beret
ning om samme Tildragelse siger, at der var meget Grees paa stedet,
i Job. 6, ’O.
I fordums Tid var dvrket. Der kunde saaledes
vokse baade Aorn, Oln, Dadler og andre Frugter. Gpover Bjerg
siderne var lagt volde for at bolde Jorden tilbage. Lremiterne, sovi
i den fsrste kristne Tid boldt sig nede paa F>alvsen dvrkede ogsaa
Jorden paa samme Rlaade. De byggede »tenvolde, plantede og pas
sede sine planter. Dette varede lige til Muhammed blev 3>erre over
k>alvsen. Da begyndte Gdelceggelsen: Dæmningerne over Dalene og
opover Bjergsiderne blev nedbrudte, Traeerne nedhuggede
0. s. v. Derved blev Temperaturen væsentlig forandret, og Regn
ssyllene kunde uden Forhindring sdelcegge det, som tennessene havde
ladet tilbage. k>vor sterke disse Regnskyl kan vaere, derom faar man
en Forestilling, naar man f. Lks. af en Reisende, som Aaret 1867
blev udsat for et saadant, faar hore, at Regnen i to Timer stvllede
nedover Bjergsiderne i Dalen Vadi med en saadan L)eftigbed,
at den mellem 2 og 200 Meter brede Dal forvandledes til en vold
som Flod af 5 Rieters Dybde, vandet rykkede op og forte med sig
Faar, og Rameler; ogsaa 40 R"lennesser satte 3ivet til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
