Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November - Herman Bang: Teatrene. (September—Oktober)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
September—Oktober.
Forskellige Stedforandringer, Opdukken af nye Mænd, stærk Rekrutering af
de respektive Personaler havde spændt Forventningerne om den nuværende Sæson
i Privat-Teatrene. Det hidtil naaede har næppe skaffet Valuta for Forhaabningerne.
For Dagmarteatrets Vedkommende er det imidlertid nødvendigt at vente, indtil
Publikum tillader Direktøren at lade „Mamzelle Nitouche* forsvinde fra Plakaten.
Stykket er kun en snedig Ramme om en enkelt Præstation og giver hverken
Lederen Lejlighed til at udvikle Opfindsomhed eller Ripersoneme til at vise
karakteristisk Talent. Der, hvor Skuespilleren modtager Skabeloner, yder
Rutinen ham tilstrækkeligt Stof til at klæde dem paa. Om selve „Mamzelle Nitouche*
i Fru Oda Nielsens Skikkelse har Publikum dømt. Den enkelte, som i sit Øre
endnu har Anna Judies kælende Røst, for sit Blik endnu hendes Øjne og vidunderlige
Smil, maa heller gaa Fru Nielsens Ydelse forbi med en respektfuld Kompliment
end i det enkelte eftergaa denne Oversættelse af Nitouches Figur. Og i
Komplimenten bør ligge en Indrømmelse af, at der i alt Fald ikke er nogen Gnist af
Imitation. Hr. Erik Bøgh har bedre end nogen anden havde kunnet, lagt Figurerne
til Rette for Fremstillerne, han har snoet sine Viser om Komponistens Melodier,
han har glattet ud hist og her uden at gøre fladt. Saaledes er .Frøken Nitouche*
blevet en Entreprise, som vil have givet Dagmarteatrets Direktør et mægtigt
Rygstød til at kunne ofre Tid og Penge paa et virkeligt Repertoire og paa sande
kunstneriske Forsøg.
De to med Dagmarteatret konkurrerende Privatscener har faaet nye
Direktører. I Folketeatret er Hr. Severin Abrahams en ny Fører for en gammel
Trup. Efter længst at have tjænt sine Sporer som Skuespiller synes Hr. Abrahams
at skulle have Tid for helt at fatte sig som Direktør. Et enkelt Nederlag synes
at have berøvet ham Modet, og han har ved en Række Repriser slidt Publikums
Interesse noget tynd. Det forekommer mig, at man selv med et enkelt — i dette
Tilfælde højst ufortjænt — Uheld maatte kunne opnaa aktivere Resultater, naar
man raader over saa stort og saa sammenspillet Personale som Scenen paa
Nørregade. Men det vekslende Held og det højst inegale Besøg i alle vore
Teatre skyldes sikkert en i det hele forkert Arbejdsmetode.
Maaden, hvorpaa vore Teatre arbejder, er importeret fra Paris. Man
indstuderer et enkelt Stykke eller en enkelt Forestilling ad Gangen og staar og
falder saa med den — staar og falder vil sige, at man gør sine Indtægter i de
næste tre Uger afhængig af denne ene Forestillings Succes. I Paris, hvor en
„halv“ Succes holder syvti Aftener, er Fremgangsmaaden mulig. Her kan den
saare let blive skæbnesvanger. Og det maa ved vore Teatre let blive gørligt at
indstudere to Forestillinger ad Gangen, prøvende hver vekselvis hver anden Dag.
Hvis man saa, fire—fem Dage før Opførelsen, standser den ene Forestilling for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
