Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. G. Brandes: Arne Garborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sit allerede vaklende religiøse Standpunkt undergraves. Snart
kom det til et Omslag i hans aandelige Liv. I Aarene 1877—82
udgav han paa Landsmaalet Bladet Fedraheimen. Det
begyndte »paa kristelig Grund«; da denne Grund tog til at svigte,
blev det religiøst neutralt, og endelig gav nogle Artikler i 1879
med Titlen Censur (i Anledning af det fuldstændigt molboagtige
Skraal over et fra Berlin til det norske Dagblad sendt Referat af
en vis Hellenbachs Skrift) Bladet Ord for at være fritænkersk.
Men da havde allerede Garborg forfattet sin første Fortælling
Ein Fritenkjar, der udkom særskilt 1881.
Hans første store Skrift er en Bog om Maalstrævet fra
1877 med den lange Titel: Den ny-norske Sprog- og
Nationalitets-bevægelse. Et Forsøg paa en omfattende Redegørelse, formet som
polemiske Sendebreve til Modstræverne. Hen er skreven med en meget
»intens« Entusiasme. Den afviser med Overlegenhed og
Fægterdygtighed en hel Del taabelige eller bornerte Indvendinger mod den norske
Maalbevægelse, lader imidlertid en og anden mere grundet og
mindre fordomsfuld Tvivl uberørt. Ingen Fornuftig vil bestride
Maalvennernes Ret til at skrive, som de lyster, især hvis de
derved indvinde et helt nyt Opland af Læsere, som kun med Møje
fatte Bysproget.’ Dersom derimod Bonden i Virkeligheden fatter
dette fuldt saa godt som det dog altid kupstigt lavede
Dialekt-maal, er Foretagendet øjensynlig mindre praktisk, ligesom
rimeligvis mindre fremtidsrigt. Ganske uden Bekymring vilde man heller
ikke kunne se vort i Forvejen saa lille Bogrige yderligere
indskrænket ved højtbegavede Forfatteres Overgang til Maalet.
Foreløbig maa man haabe, at de bedste Maalstrævere, som Garborg
selv, ikke blot ville benytte snart det ene Sprog snart det andet
alt efter det Publikum, de henvende sig til, men skrive paa
begge Sprog samtidigt.
Med megen Styrke gør Garborg i hint sit første Skrift
gældende, at det 6aakaldte notske Sprog og den saakaldte
Fællesliteratur i Virkeligheden er dansk Sprog og dansk Liieratur.
Selv den nyeste Udvikling af den norske Poesi har efter hans
Opfattelse ingen Forandring gjort heri. Bjømson blev ikke Norges
Holberg, o: Genføderen af sit Lands Sprog og Nationalitet, han
blev blot dets Runeberg, o: han opdagede Landets folkelige
Rigdom og viste den frem for Verden i en skøn Form, men ikke i
den sande, den oprindelige Form. Paa Spørgsmaalet, om dette
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
