Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Fru Erna Juel-Hansen: De tolv smaa Profeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De tolv smaa Profeter.
En Novellespøg.
I aa langs ad den store Sal mellem Vinduerne og Døren
ud til Gangen stod Pigebørnene i Frøken Boldts Institut
opstillede i lange Rækker til Morgenandagt. De bitte smaa foran, de
større i Midten, øverste Klasse langs Væggen i Baggrunden. Alle
Hænder foldede, paa alle Ansigter det vedtagne Overtræk af
Vanefromhed.
Det var rent ualmindeligt, som Morgensangen lød godt
den Dag. De store Piger, som ellers var noget kostbare med at
bruge Stemmerne paa den Tid af Dagen — de var i Overgang,
sagde de —, satte i af fulde Struber og drog Koret med sig.
Der kom ordentlig Fart og Flugt i den træge Morgenpsalme,
hvis Tekst og Melodi daglig tærskedes sammen til en jævn
Blanding af meningsløse Lyd.
Det Rygte var sluppet ind under Morgenandagten blandt
Pigebørnene i øverste Klasse, at deres Religionslærer ikke kunde
komme til Undervisningen i første Time, og nu, mens de sang i
af alle Kræfter, havde Hænderne travlt med paa Fingersprog at
telegrafere fra Nabo til Nabo det glade Budskab: ingen Religion
i første Time, ingen ,Religion i første Time! Et helt
Akkompagnement af stumme Toner til Lovsangskoret rundt om.
Under de tyve Par andægtig sænkede Øjenlaag lysnede det
hvert Øjeblik med skælmske Blink, naar et lille Puf med Knæet
averterede en ny telegrafisk Meddelelse fra Hovedstationen.
Denne befandt, sig oppe ved Vinduet i Margrethe Holms
Skikkelse. Hun var et langt, blondt Pigebarn med Opstoppernæse,
fiffige Øjne og en Flottenheimer Mine. Hun gik »til Præsten«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
