Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Fru Erna Juel-Hansen: De tolv smaa Profeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun gav et lille tjattet Klap i Hænderae og sagde
vrip-pent: »paa Plads, Børn, hvorfor gaar I ikke paa Plads?« og
føjede saa til med Salvelse: »og forbered jer saa kønt i
Stilhed paa jeres Religionslektie.« Med nogen Forbavselse
iagttog hun, at hun blev adlydt med ualmindelig Punktlighed.
Alle Hovederne var med ét som begravede i Katekismerne.
Hun gik.
Musestille sad de, saa længe hendes trippende Skridt hørtes
ude i Gangen — og saa spruttede, klukkede, prustede de løs i en
endeløs Fnisen, saa meget voldsommere, fordi ingen Lyd maatte
høres udenfor Klassen. 1 et Overmaal af Henrykkelse kastede én
en tykmavet Psalmebog i Vejret, en Plaskregn af Luthers
Katekismer og Psalmebøger fulgte. Saa op fra Sæderne og efter
hverandre i den vildeste Tagfat — men uden Støj, paa Tæerne,
tyssende paa hinandens halvkvalte Latterudbrud, med Grimacer
og kaade Fagter, ud og ind mellem Tomands-Bordene.
Men saa bliver én og anden knebet for haardt i Farten og sætter
sig hen og muler, adskillige Kjoler gaar i Løbet og maa rimpes
sammen, dér støder to Panderne mod hinanden, saa det gnistrer,
de maa til Vaskerfadet og køle Bulerne. Vildskaben stilner af,
Veninderne finder hinanden, og saa sladrer de, endnu hede og
forpustede af Legen, paa Bordene, tangs Væggene to og to eller
fire, fem i en Klump.
Paa Lærerbordet sidder Margrethe i dyb Passiar med sin
allerintimeste Veninde, Ludovika, en smuk, mørkøjet Pige, men
allerede dygtig fordanset. Hun fortæller Margrethe under
Tavsheds helligste Løfte om en ung Mand, der paa det sidste Bal
har kuret voldsomt til hende og har — »Gud, hun kan ikke sige
det_____« Men Margrethe er bristefærdig af Nysgerrighed og lover,
»at hun aldrig, ved Gud i Himlen aldrig . . .« saa hvisker
Ludovika tæt ind i hendes Øre »....(rykket hendes Fod under Bordet,
mens de spiste Is.« Margrethe ser lidt dum ■ ud, den anden
vrisser utaalmodig: du er et Fæ — saadan! Saa véd Margrethe
hvordan, og Ludovika gaar videre i sine Beretninger.
Rundt om dem stikkes Hovederne tættere og tættere sammen,
der hviskes og tiskes med blussende Kinder og tindrende Øjne, der
er Tønder under Veddet, om end endnu ingen Ild. Men der bliver
Røre blandt de yngste, de er færdige med Passiaren, og én
foreslaar at faa Ludovika til at agere Judic. Ludovika gør sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
