- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
49

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Domme af denne Forfatter indeholde disse Ord kun en Del af
Sandheden og give ikke det fulde Billede af Tilstanden, som den
virkelig er. Det er rigtigt, at i mange Tilfælde forvandler hele
Publikum sig til Opdagelsespoliti, men i mange andre, hvor
Overtrædelsen af Loven er vitterlig, bliver det til Gengæld et
Benaad-nings-Tribunal, som sætter sig op over Loven. Om det ene eller
det andet skal indtræde, beror paa Stemninger, paa Impulser,
ofte paa et rent Tilfælde. Har Indignationen Overtaget, saa vil
man lynche Forbryderen. Er det Sympatien eller Medlidenheden,
som raader, saa anvendes alle Midler for at frelse ham, og Juryen
vover ikke at gaa imod den offentlige Menings Strøm ved at
afsige sit »Skyldig«. Under den ene og under den anden
Eventualitet mangler den Respekt for Loven og Tillid til Domstolene,
som alene kunne afgive Grundlaget for en ordnet og sikker
Retstilstand.

V.

I de sidste Dage af Marts 1884 var den store By
Cincin-nati i Ohio Skuepladsen for Optøjer, der efterhaanden antog et
meget alvorligt Præg. En Folkeskare satte sig i Bevægelse imod
Domhuset for at lynche en Snes der hensiddende Mordere og
grove Forbrydere, Politiet gjorde Modstand, og det kom til
Blodsudgydelse paa begge Sider. Byens Milits blev kaldt under Vaaben,
men var uøvet og manglede Ammunition. Folkeskaren, der
oprindelig havde bestaaet af ophidsede, men ellers ikke
samfundsfjendtlige Elementer, havde efterhaanden faaet en anarkisk
Karakter, og under Paavirkning af socialistiske Ledere, der hurtig
havde faaet Overtaget, blev der stukket Ild paa Domhuset;
foruden Bygningen, der havde kostet en kvart Million Dollars, og
Advokaternes Bibliotek til en Værdi af 150,000, ødelagdes store
Partier af de der opbevarede Arkiver, Skøde- og Panteprotokoller,
Ægteskabsregistre, alle Originaler af Testamenter, Akterne i 30,000
Sager osv. Guvernøren maatte opbyde hele Statens Milits,
be-staaende af 17 Regimenter og 5 Batterier, og først disse Troppers
Ankojnst til Cincinnati kvalte Opstanden. I de tre Dage,
Urolighederne varede, var der dræbt 47 Mennesker og saaret c. 150.

Aarsagen til disse Spektakler var Utilfredshed med den
kriminelle Retspleje, saaledes som denne efterhaanden ved
Advokaternes samvittighedsløse Misbrug af Lovene og Nævningernes

Tilskueren. 1885. ^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free