- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
62

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Paul Bourget: Brev fra Paris

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

maner, der udmærke sig ved sammentrængt Form, og nogle
Kunstkritiker, hvis Fortrin er et personligt Syn paa Sagen. Disse to
Forfattere ere de dygtigste af den Gruppe, der i Løbet af de
sidste fem seks Aar har skabt sig et Navn i den naturalistiske
Skole. De fortjæne at omtales nærmere, eftersom visse
ejendommelige Bestræbelser hos denne Skole genfindes hos dem.

De ere begge ligesom deres Lærere Pessimister, men med
meget fremtrædende Forskelligheder i Temperament. Guy de
Maupassant er en lystig Pessimist, hvis man ellers kan stille
disse to Begreber sammen. Han er en sund og kraftig ung
Mand, i hvem man ved første Øjekast genkender de gamle
galliske Fortælleres sædvanlig overstadig lystige Aandslivlighed. I
de to Bind smaa Noveller, han i Aar har udgivet under Titlen
Yvette og Les Sæurs Rondoli, genfinder man det samme gode
Humør som i de første Fortællinger, der gjorde hans Navn
bekendt : Boule de snif (Tælleklump) og Mademoiselle Fifi. Han
fortæller som en Mand, der har set mange Ting og mange
Mennesker. der ikke længer tror paa begejstrede Udbrud eller paa et
følsomt Gemyts Drømme, men i hvis Øjne Livet viser sig som en
ækel Komedie, der undertiden er uhyggelig men for det meste
pudserlig. Maupassant har sin Styrke i at vise den Tilbøjelighed,
Smaafolk af Borger- og Bondestanden har til at lade deres
Samvittighed gaa paa Akkord, de Løgne, hvormed Egenkærligheden
pynter [sig, de Ubehageligheder, Sanseligheden udsætter en for,
men han har bevaret Ævnen til midt under alt det at le paa
den hjærtelige og frejdige Maade, man kender fra Rabelais eller
La Fontaine i hans Fortællinger vel at mærke. Fremfor alt
har han bevaret en Kærnesundhed i Stilen, der anviser ham en
ganske særlig Plads blandt sine samtidige. Opdraget af
Flau-bert, der behandlede ham som sin aandelige Søn, har han af sin
Mester lært Smagen og Sansen for en klassisk og let
gennemskuelig Form. Han minder mere om det sekstende Aarhundredes
end om vor Tids Mennesker. Hans eneste Fejl er, at han ikke
tilstrækkelig samler sig, og at han i en stor Mængde
Smaa-fortællinger spreder et Talent, der vilde være mere fuldstændigt,
hvis det var sammentrængt i nogle mere omhyggelig udarbejdede
og fuldendte Værker end de Historier paa nogle Sider, som den
unge Romanforfatter spreder hist og her.

J. K. Huysmans danner baade ved Beskaffenheden af
sine Ydelser og ved sit Talents særegne Art en bestemt Mod-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free