Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et Glas Vand, fo’r Prinsen med en Ed og det Udraab: »Nej,
jeg vil gaa hen til min Moder«, ud af Døren. I de tre Dage,
der forløb før Bryllupet, gjorde Prinsessen intet for at
udslette det uheldige Indtryk, hun ved første Øjekast uden egen
Skyld havde gjort paa sin Brudgom. Krænket over at man i
hendes Nærhed havde anbragt en Person som Lady Jersey, hvis
Forhold til Prinsen hun øjeblikkelig havde gennemskuet, gjorde
hun i den kongelige Families Nærværelse spottende Hentydninger
til sin Medbejlerinde og slog ind i den pjankede og letfærdige
Tone, som Malmesbury mest af alt havde advaret imod. Den
Lede, som Prinsen trods hendes smukke Ydre straks havde fattet
for hende, tiltog, og ved Vielsen, der fandt Sted den 8de April
1795, var det tydeligt, at Prinsen havde søgt at drukne sin
Fortvivlelse i Vin, medens Bruden i Kraft af den Dobbelthed, der
var i hendes Væsen, roligt og værdigt spillede sin sørgelige Rolle.
Som vi oven for have sét, opløstes denne Forbindelse efter
næppe et Aars Forløb. I den korte Tid hendes Ægtefælle taalte
hende under sit Tag, var Prinsessen bleven uværdigt, i visse
Maader endog skammeligt behandlet. Breve, hun havde skrevet
til sit Hjem, i hvilke hun hensynsløst karakteriserede den engelske
Kongefamilie, naaede aldrig deres Bestemmelsessted, og Prinsessen
havde efter al Sandsynlighed Ret, da hun højt og lydeligt
beskyldte Lady Jersey for at have brudt dem. Folket tog Parti for
den forurettede Hustru, og da det rygtede sig, at Prinsen uden
skellig Grund havde forskudt hende, opkastede det sig til hendes
Ridder. Havde Prinsen sat sig til Maal at ødelægge sin Hustrus
Liv, saa naaede han det; ti paa mere end én Maade jog han
hende ud i Fordærvelse; men i sin hadefulde Lidenskabelighed
har han næppe, før det var for sent, opdaget, at den Foragt,
med hvilken Efterverdenen har brændemærket Georg den fjærdes
Minde, samtidig begyndte at spire og vokse omkring ham.
At det Barn var sørgeligt stillet, der var Frugten af en
Forbindelse som den omtalte, behøver næppe nogen Antydning.
Havde den engelske Arvefølgelov ikke indeholdt den Bestemmelse,
at Prinsen af Wales’ Datter har Forret til Kronen fremfor hans
Brødre, havde Prinsen rimeligvis givet Afkald paa sine faderlige
Rettigheder, ti der findes faa eller ingen Spor af, at han har
næret nogen Kærlighed til sit Barn. Men som det nu en Gang
var, maatte han sige sig selv, at der vilde komme et Øjeblik, da
denne Datter saaledes vilde træde i Forgrunden, at det vilde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
