- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
91

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hos Datteren, og skønt der har været Øjeblikke, hvor det
unaturlige i at staa paa en saa fjendtlig Fod med sin Fader har pint
en varm og fintfølende Natur som Charlottes, hvorfor hun nu og
da har gjort Forsøg paa at nærme sig ham, er der ikke
opbevaret en eneste Ytring af hende, der tyder paa, at hun har
næret nogen Kærlighed til ham. Derimod sés det, at der har
været Tider, hvor hun h&r talt om ham uden Skaansel og iklædt
sine Ord den spottende Form, der faldt hende saa let, naar
Foragt eller Vrede havde Overhaand i hendes Sind; som naar hun,
efter at have sét ham drukken, fortalte, at der havde været »for
megen Olje paa Lampen«, og saa fremdeles. Forholdet til
Moderen var, som vi alt have sagt, kærligt, navnlig i Barneaarene,
og Charlotte har til det sidste stillet sig paa hendes Side; men
nogen Støtte var ikke at finde hos den, der selv holdningsløst
svajede hid og did, og Agtelsen tabte sig, alt som Aarene gik.
En Dame, der har staaet Prinsessen af Wales nær, har i sin
Dagbog karakteriseret hende paa følgende Maade. »Et mere
forunderligt Menneske end Prinsessen har jeg aldrig kendt.
Undertiden er der saa megen ophøjet Følelse i, hvad hun siger,
som gør, at det helt forbavser mig, saa jeg maa gnide mine
Øjne og aabne mine Øren for at komme efter, om det virkelig er
den samme Person, der til andre Tider nedværdiger sig til at
føre simpel Sladder, ja nu og da grov utugtig Snak. Én Dag
synes jeg, hun er lutter Fuldkommenhed, en anden Dag véd jeg ikke,
hvad jeg skal tænke. Hendes Indre er af en mere ujævn
Vævning end noget andet Menneskes, jeg kender. Én Dag er det
Flitter og Stads, en anden er det Vadmel, saa Atlask og Silke,
saa Guld og Juveler, saa Smuds og Snavs.« — Hvad skulde et
Barn holde sig til hos en saa blandet Natur, som den skildrede,
og hvilken Natur var mindre egnet til at bære de Mishandlinger,
som Prinsessen af Wales var udsat for, uden at tage ubodelig Skade.
Ogsaa i ydre Henseende forværredes den ulykkelige Kvindes Forhold
betydeligt, ti da Georg den tredje i 1810 blev uheldbredelig
sindssyg, gled Magten fra hans over i Prinsen af Wales’ smudsige
Hænder, og fra det Øjeblik af var saa vel Moder som Datter
værgeløst prisgivne til hans Vilkaarlighed. En af de første Følger
var den, at Charlotte sjældnere og sjældnere fik Lov til at sé sin
Moder. Samtidig forsvandt mange af de ansete Mænd, der
jævnlig havde været Prinsessen af Wales’Gæster, fra hendes Synskreds.
Intet var nemlig farligere for dem, der vilde opnaa noget hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free