Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kaldet til i Fremtiden at skulle spille, og naar hun
sammenlignede den med de pinlige Forhold, under hvilke hun levede og
den smaalige Tvang, hun var underkastet, spurgte hun sig selv,
om hun blev behandlet, som det sømmede sig for den
tilkommende Dronning af England. Gennem sin Moder har hun flere
Gange hos Brougham indhentet Oplysninger om sin retslige
Stilling, og han har mere end én Gang maattet minde hende om den
sørgelige Kendsgerning, at saa længe hun var umyndig, var al
Modstand over for Faderen frugtesløs. Dennes ivrigste Ønske
Charlotte angaaenfle var saa længe som muligt at lade hende
gaa og gælde for et Barn, en lille Skolepige, der burde holdes
under Laas og Lukke. Den Skinsyge, han nærede over for sin
Datter, tiltog ’bestandig og forenede sig med Frygten for, a,t jo
mere Folket saa’ til den unge Pige med det uskyldige Ansigt og
indtagende Smil, jo stærkere vilde ikke alene Sympatien blive for
hende, men ogsaa for hendes Moder, medens Had og Vrede mod ham
selv i samme Grad vilde tiltage. Den Tanke, at Karoline af Brunsvigs
Datter rimeligvis skulde blive hans Efterfølger, nagede ham
bestandig, og i Ønsket om at blive sin Hustru kvit blandede sig
Haabet om at kunne komme til at indgaa et tredje Ægteskab,
der muligvis kunde blive velsignet med en Søn, hvis Fødsel, vilde
berøve Charlotte hendes Arveret til Tronen. Der er bleven sagt om
Prinsen af Wales, »han hader uden Grund og han tilgiver aldrig«.
Det Menneske har kendt ham godt, hvem denne Ytring skyldes.
Hos Charlotte fremkaldte den unaturlige Tvang, hun var
underkastet, en dobbelt Længsel efter at komme ud i den Verden, man
vilde afspærre hende fra, og der findes fra 1811 et Brev, hun
har skrevet til Miss Haymann, som viser, hvor forurettet hun har
følt sig ogsaa ved Lejligheder, hvor hun næppe med Billighed
kunde gøre Fordring paa at komme i Betragtning. Vi hidsætte
et Brudstykke af denne Skrivelse. »Min kære Hamy! Kun nogle
faa Linjer — da jeg senere vil skrive vidtløftigere — for at
fortælle Dem, at Prins-Regenten giver et prægtigt Bal den 5te Juni.
Jeg er ikke bleven indbudt, heller ikke véd. jeg, om jeg vil blive
det. Skér det ikke, vil det vække megen Opsigt blandt Folk, da
det, som de af mine Venner, jeg har talt med, atter og atter
have gjentaget for mig, er min Pligt at gaa der. Det hører sig
til, at jeg er der. Jeg vil virkelig ogsaa finde det meget haardt,
om jeg ikke bliver bedt.« — Ballet blev givet, men der kom
selvfølgelig ingen Indbydelse til Charlotte. Derimod sendte man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>