- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
95

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Frk. Marie Pingel: Prinsesse Charlotte af Wales. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Charlotte, der var uvidende om, at man lagde Mærke til,
hvem hun sendte sine Nik og Smil, og at man afhandlede Grunden
til hendes Taarer, lagde ingen Baand paa sig, naar hun en
sjælden Gang fik Lov til at vise sig offentlig og gav derved sin
Faders slette Omgivelser rigeligt Stof til Sladder og Bagvaskelse,
som end mere vakte Prins-Regentens Harme imod hende. Da
han i 1812 kørte hen til Westminster Hall for at aabne
Parlamentet, var der ikke en Haand, der rørte sig for ham, og
Mængden bevarede en talende Tavshed, hvor hans Vogn kom
frem. Men da man i hans Følge opdagede Charlotte, brød
Mængden ud i Jubel og Hurraraab. Under selve Højtideligheden
sad Charlotte med to af sine Fastere paa Uldsækken lige for
Tronen. Hun morede sig som et Barn over det uvante Skuespil,
lo, snakkede og nikkede saa til én saa til en anden uden at ane,
at Efterverdenen skulde blive belært om, hvilke Lorder og Ladier
hun havde hilst paa, og at der heri skulde lægges en politisk
Betydning, eller at man studerede Udtrykket i hendes Ansigt,
medens hendes Fader holdt sin Tale og fandt, at hun vel ofte
vendte Ryggen til ham o. s. v. o. s. v. Om Prins-Regenten hed
det, at han havde været nervøs og urolig, og at han senere
havde udtalt megen Misfornøjelse med Charlottes Opførsel. Det
sidste er sandsynligt. Mistænksom som enhver Bedrager er, har
han vogtet paa hende, og Bevidstheden om, at hendes klare Øjne *
hvilede paa ham, og at hun for længst havde sét gennem det
Slør af tilløjet Finhed og forloren Værdighed, i hvilket han saa
godt forstod at hylle sig, har gjort ham det vanskeligt at spille
sin Rolle med saa megen Virkning som ellers. Dette Optrin, og
navnlig de Leveraab for Charlotte, der naaede hans Øren, da
han begav sig til og fra Parlamentet, har maaske været
bestemmende for den Maade, paa hvilken han kort efter optog Datterens
Anmodning om ikke længere at blive ^behandlet som et Barn.
Anledningen hertil var den, at Lady de Clifford i December 1812
paa Grund af et svækket Helbred søgte sin Afsked som
Hov-mesterinde eller Guvernante hos Charlotte. Denne, som nu var henved
sytten Aar gammel, fandt med Rette, at Øjeblikket var kommet
til at foretage en Forandring i hendes ydre Forhold, hvorfor
hun skrev et Brev til sin Fader, i hvilket hun i ærbødige
Udtryk bad ham om ikke at ansætte flere Guvernanter hos
hende, men derimod give hende en Hofdame. Det Øjeblik,
Prins-Regenten længe havde gyst for, nærmede sig ubønhørligt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free