Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: Teatrene. — Holbergforestillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læse en hel Skæbne i et Ansigts Træk, i den smertelige Lukkethed af et
Par Læber.
Og dobbelt beundringsværdigt blev alt dette, naar man betænkte, at
denne blege, forsørgede Hustru’, denne stilfærdige og tavse lidende, Billedet paa
en mat Resignation — det var Antigones stolte og skønne Tolkerske, det var
den æggende Skønhed, der som Suzanne betvang os med et Blik, og som i
Odette betog ved som i Druknings Angst at bede og tigge.
Op ved Siden af en saadan Kunst naa’r den danske Statsraadinde ikke.
Hun vil heller ikke fordre det. Jævnt, som altid naturligt, gør Frøken Lerche
Honnørs ved Statsraadindens Bal. Ikke kan man forlange, at hun som Olga
"Bjørkegren skal fortælle os en uforglemmelig Historie.
Som Frøken Lerche ikke tør sammenlignes med Frøken Bjørkegren,
taaler Fru Oda Nielsen ingen Sammenligning med Fru Ellen Hartmann. Men
alligevel synes mig Kritiken — som vel endnu i sit Øre har haft Fru Ellen
Hartmanns henrivende friske Røst — mod Sædvane at have gjort Fru Nielsen
Uret. Hun naa’r ikke Fru Hartmann — hvor mange kunde vel ogsaa naa saa
spillende et Lune, såa sprudlende en Friskhed, saa fuldkomment levende
Udtryk for Sorgløshed og Vaar? Men Fru Nielsen har, al Sammenligning ladet
ude, aldrig spillet med saa stærkt Naturstudium, aldrig givet i saa ringe Grad
efter for sin Manér som her. Man burde have paaskønnet dette. Ethvert
Skridt mod Naturlighed er her en dyr Sejer, og man maa forstaaende
opmuntre det af al Magt. Ikke ved Dadel eller blot ved Tavshed genne
Skuespillerinden tilbage til sin Nitouche-Manér, hvorhen Publikums blinde
Begejstring staar Fare nok for bestandig at føre hende.
Som Helhed spilledes „En frelsende Engel* en Smule uflnt. Man var
ikke fuldstændig paa det rene med, at man befandt sig i det fornemste
Selskab i et formfuldl Land, og enkelte plumpe Detailler reV ubarmhjærtigt helt
ud af Illusionen......Hr. Martinius Nielsen var ene om at virke fuldstændig
gentlemanlike og harmonisk.
Herman Bang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
